Det lidt dybe

16-12-2017
Please lad vær med at døm mig, og ihvertfald ikke for hårdt.
Min hunkat Monika er ret overvægtig. Ihvertfald meget erotisk buttet.
Hun har de sidste måneder meget gerne ville drikke frisk vand fra håndvasken.
Hun drikker dog også fra vandskålen. Og den løber aldrig tør.
Jeg har også Modig. Og jeg synes de begge drikker og spiser normalt.
Foder: RC Hair&skin, en kattesnack hver hver aften. Og ind i mellem en kattepate til deling. 2 gange om ugen.
De har begge pænt med energi.
Jeg opdagede forleden, at Monika havde lidt "skæl" i pelsen, lige ved halen. Og ingen underuld lige der. Hun blev helt saglig, da jeg kradsede hende lige der (Hun kan vist ikke selv nå) Huden er fin lyserød/ hvis. Ingen sår. Efter råd fra en hestedyrlæge, har jeg smurt stedet med lidt Helosan.
 
Men...... nu har jeg skimmet og læst rundt omkring på nettet....... især om diabetes ved katte. Og nu ser jeg en masse "Spøgelser" Monika ER overvægtig, men kan sagtens hoppe op i vindueskarmen og håndvasken uden problemer. Hendes appetit ER god. Hun drikker meget, men jeg kan også selv godt lide frisk vand. Og vandskålen drikkes aldrig tør.
Så måske også at hun bare har det med varmen (Hun er indekat) og jeg har på skift radiator tændt eller varmeblæser. Inden jeg går i seng i stuen (Jeg har en hospitalsseng lige pt, og den kan kun være i stuen) så lukker jeg for al varme og har lige altandøren åben i en halv time. Og det er svært at få Monika ind derfra igen (Deraf kattesnack fast hver aften (Hun elsker de godbider)
Så der er en masse for og imod. Og jeg bør søge dyrlæge i den kommende uge. Så jeg skal lige finde een, der forhåbentlig kører ud (Og som er til at betale for) Jeg kan ikke selv tage hende med ud, plus de er ikke vaccineret, så jeg vil helst ikke udsætte kattene for unødvendig smitte.
 
Spørgsmål til jer: HVIS Monika har diabetes hvad er så hendes fremtid?? RC har noget fint foder til diabetes. Men det er jo nok ikke nok??
Hvis det hedder insulin hver uge, er det så mig eller dyrlæge, der skal give det??
Og hvad med det overgreb at stikke i katten jævnligt??
Og hvad med Modig: Kan han tåle diabetes kosten når han ikke er syg??
Og sidst, men ikke mindst: Det økonomiske?? Foder og sådan noget kan jeg sagtens betale. Men jævnlige dyrlægeregninger går ikke. Og igen: Vil Monika trives??
Ja, jeg tager sorgerne på forhånd, men....... Hvad ville I gøre??
11-05-2016

Pladder!! Pernille sidder og tuder som en stukken gris. Dybt pinligt!!! 

Jeg læser alle mulige slags bøger, og næsten alle emner interesserer mig, men nogen gange kan jeg ikke lade være med at læse de billige kærlighedsromaner.

Kan du holde på en hemmelighed??? Jeg har små 50, som jeg har læst mange gange. Og givet dem karakter efter hvor romantiske de er, eller hvis beskrivelsen af sex har været ekstra god. Eller endnu bedre: Begge dele.

Det er dog ikke altid at beskrivelsen af sex behøver være der. 

Ærligt og jeg mener det: Jeg tror ikke på kærlighed, især ikke den romantiske kærlighed. Og jeg tror slet ikke at den er for mig. Jo, jeg elskede Troels meget meget højt, men det var ikke en romantisk kærlighed. Vi mødtes online og skrev sammen i godt et år, før vi mødtes og nærmest flyttede sammen med det samme.

Det jeg især elskede ved Troels var hans forståelse for mig, og lod mig være MIG!! Det var så ikke altid jeg forstod Troels. Jeg var på en måde ret ung da vi mødtes. Jeg havde aldrig været i et længer varende forhold før. Og vel egentlig kun haft en kæreste (Som heller ikke var af den romantiske slags) Det var Jan, som jeg ”kom sammen med” i små 2 måneder.

At jeg så har ”været sammen med” rigtig mange mænd, er en anden sag. Sex er godt, og sex skal prøves. På mange måder. Og ja, der var et par gifte ind i mellem, men det følte jeg så ikke var mit problem, da jeg ikke ville have dem til mig selv. Men det er et moralsk aspekt vi kan tale om en anden gang. 

Men romantik?? Nej, jeg forstår mig ikke på den slags. Som ung havde jeg aldrig en eneste kæreste. Jo, jeg forelskede mig vist mange gange, men how to do?? Jeg ved det ikke og jeg vidste det ikke.

Første gang jeg kyssede en mand, der ikke var min broder, fader eller onkel, der var jeg 33 år. Iøvrigt af min første rigtige elsker.

Dvs jeg var omkring 23 år første gang jeg dyrkede sex......... det var ikke godt, det var slet ikke sjovt og nærmest lidt ydmygende. Jeg bad en ven om at gå i seng med mig. På hans stuegulv med mit hoved bakende på radiatoren (Ved du hvor distraherende det er??) Og det var så det. 

En anden hemmelighed, du endelig ikke må sige videre: Alle, som i Alle, jeg har været sammen med, har jeg først mødt på nettet. 

For jeg ved ikke hvordan man gør i virkeligheden. Jeg ved ikke hvordan man ser om én er interesseret og jeg ved ikke hvordan, jeg selv viser det. Og samtidig er der den gode gamle regel for Pernille: Ydmyg dig aldrig. Der er kun 2 følelser der er endnu værre, for mig: Vrede og frustration.

Tænk hvis nu jeg fortalte en mand, at jeg vist nok begærer ham, og han så afviser mig?? At skulle leve med hans latter eller medlidenhed eller overbærenhed?? 

Og når jeg så ser det på film, så kigger manden og kvinden bare på hinanden og forstår uden ord?? Hvordan gør man det?? Hvordan kan det være så nemt?? Det burde jo komme naturligt. Kig på dyrene: De kender måske til kortvarig forelskelse eller hormonernes rasen eller øjeblikkets begær. Så det burde jo komme naturligt!! Arternes overvindelse!! 

Jeg har faktisk for længe siden, også før Troels, besluttet mig til aldrig at følge det jeg tror er forelskelse. Hvorfor belemre en person med mine følelser, som jeg ikke engang forstår. Og når man så kender mig selv så godt, som jeg kender mig selv, så er det jo ikke noget at byde en mand. Og nej, jeg tænker ikke på min overvægt eller at jeg ikke er særlig pæn, men den krøllede hjerne. Min måde at reagere på, mine frustrationer, når jeg ikke forstår verden eller mine omgivelser.

Jeg kan jo se, når jeg opdager det, hvor trættende jeg ofte er for andre.

Og nej, jeg sidder ikke og ævler af selvmedlidenhed lige nu. Det gemmer vi til at andre gange.

Og så er der selvfølgelig mit misbrug, som jeg ikke tror jeg nogensinde kommer ud af. 

Tilbage til ikke at reagere på en forelskelse (Eller et begær) I '99 mødte jeg X En dejlig og lækker mand. Gift og med børn og ingen planer om at forlade konen. Ham var jeg meget meget glad for. Rigtig god sex, og så viste han mig pæn opmærksomhed. Da jeg var på vej til sygehuset for at skulle opereres for blindtarms betændelse, ringede han flere gange, for at høre hvordan det gik, og kom endda med blomster, da han besøgte mig, efter jeg var udskrevet. En opmærksomhed og omsorg jeg slet ikke havde prøvet før.

Men så........ forelskede jeg mig. Eller jeg ville have mere, end jeg kunne bede ham om. Det fortalte jeg ham aldrig. I stedet brød jeg med ham og flyttede til Jylland, for at komme væk fra fristelsen.

Vi mødtes et par gange siden, når jeg var i Kbh Damn, han kyssede godt. 

Selv min allerbedsteste bedste ven har jeg været forelsket i flere gange, men det er jo ikke hans problem. Og det skal slet ikke være hans problem. Og det går da også hurtigt over igen. Det er nok mere øjeblikkets begær, end som sådan forelskelse.

Jeg har fortalt ham det. Da det var gået over igen......... sådan lidt henkastende. Og igen Nej..... ikke et forsøg på så at drage ham til mig (Lyder som Misse Møghe) 

Tilgengæld er jeg så oprigtig meget glad for, at han har fundet Kvinden i hans liv. Hun er så sød, og de er så glade for hinanden. Lige før det kan smelte min sten. 

Så tilbage til mine kærlighedsromaner: De bedste er når han misforstår situationen, og tror hun er skyldig i noget slemt, og hun bare tager imod, og forsvinder ud af hans liv. Indtil han opdager at han har gjort hende uret. Hold da op hvor kan jeg tude ofte af dem Snøft og hulk.

Se det er romantisk............ som med film: Jeg elsker Pretty woman, Dirty dancing, Grease, Pride and prejugde (Selvfølgelig kun den med Colin Firth) Og ser dem igen og igen og igen...... Men jeg tror stadig ikke på at det er for mig. For jeg forstår ikke virkeligheden. 

Husker du det indlæg om hvad jeg ville gøre hvis jeg vandt den helt store gevinst?? Udover velgørenhed og at betænke min allerbedsteste bedste ven og min fraværende familie, så ville jeg tage på krydstogt resten af livet. Ikke det store luksus eller ekstravagance, men rejse fra sted til sted, opleve, slappe af hygge, lære en masse. Og så........ ville jeg hyre en mand!! En slags gigolo. 

Udseende (Det er min drøm, så jeg må godt bestemme) En blanding af Colin Firth, Sean Connery, Agent Booth (Fra Bones)

Med charme, blink i øjet og et glad smil. Han skulle være pænt intelligent, kunne lide at spille fx backgammon, måske lære mig at spilel bridge (Det har jeg altid haft lyst til at kunne) Han skulle kunne lide at tale om mange emner: Jordens skabelse, Gud, politik, mad og sjove ting.

Han skulle være interesseret, kunne ledsage mig til seværdigheder (Det ødelagde altså min selvtillid ret meget, da jeg blev rullet i Athen for nogen år siden) Hans skal være galant og opmærksom, men ikke for meget. Det er ikke en skødehund eller en marionet jeg ønsker. 

Så en slags verdens bedste ven, som jeg søger for ved bliver med at være det. Det lyder måske grimt og umoralsk for nogen, men det er så hvad jeg kan forstå. Jeg ved så ikke helt med sex og sådan en mand. Det skulle jo gerne være lyst og begær også fra hans side. Ikke at han bare lukker øjnene og tænker på England og kongen (Hentydning til mange af de fornuftægteskaber, som især det engelske kongehus har præsteret gennem tiderne) 

Men det er jo kun en drøm. 

Lige nu er sex slet ikke en option: Når man er i min størrelse, så hopper man ikke så behændigt og elegant rundt i sengen. Uanset hvor mange der er tilstede.  

28-03-2016

 

 

Kære XXX

Jeg er hermed stoppet ved jer. Tusind tak for denne gang.

Jeg ved godt, at jeg har 3-4 samtaler tilbage af den pakke, du præsenterede første gang, men vi kommer ikke videre.
I kan ikke tilbyde det, jeg håbede på, og så er den vel ikke længere.

Jeg så filmen:
Temple Grandin og jeg lærte SÅ meget om mig selv. Både godt og skidt. Skidt fordi det gik rigtigt op for mig, at jeg ikke kan ændre Pernille, og jeg kan slet ikke ændre verden omkring mig.

Men hvor ville jeg tit ønske, at jeg var blevet ”set” tidligere i mit liv. Også som fx Lisbeth Zorning.

Og ja, jeg er hverken Temple eller Zorning.

Men fra hele livet at være anderledes, være egn og massiv personlighedsforstyrret til Asperger/ autist, der er langt. Også fordi der ikke rigtig er noget til voksne med Asperger. Kun hvis man er en del længere ude end jeg er.

Pt går det ok herhjemme: Jeg er blevet tildelt en bostøtte. I første omgang i 3 mdr. Jeg skal møde hende for første gang her efter Påske. Og så skal der tales om hvor meget hjælp til rengøring jeg behøver. Mit køkken er næsten ordnet i bunde, men der kommer pt en hjemmehjælp hver dag lige i 10 minutter, så der er styr på det.

Jeg har så alligevel været ret stresset: Besøg hver dag, og en masse opmærksomhed og hjælp. Det har været svært at rumme i knolden. Jeg er skam taknemmelig nok, men det er alligevel svært. Men jeg er så begyndt at ”brodere” Dvs det gjorde jeg meget før i tiden, men nu kan jeg ikke se til at tråde nålen og de små mønstre, men jeg fandt en app på facebook, hvor man bare klikker med musen, men jeg slapper godt af ved det, og glædes over de smukke farver. Og fordelen er at jeg ikke behøver at ha' de færdige liggende til at samle endnu mere støv :D Og så skriver jeg en del. Både på Facebook og på min blog. Det at kunne genlæse mine egne ord, hjælper mig også en del.

Sovepiller:

Jeg talte med egen læge allerede i september måned, om jeg måske kunne få hjælp til at administrere sovepillen. Det fik jeg afslag på, og ved jer følte jeg mig nærmest truet: ”Lægen siger at du skal trappes ned over 12-14 dage, og så er det slut”. Der blev talt om anden medicin. Men ingen rigtig forklaring, ingen møde mig på mit niveau, eller at ha' mig med eller lign, og derfor gik jeg så meget i panik!!

Men nu nævnte jeg det for visitatoren, og 2 dage senere stod der en hjemmesygeplejerske. Nu er mine sovepiller doseret i æsker og låst ned i en kasse, og når hjemmehjælp alligevel er her, så lukker hun en halv sovepille ud til mig. Det er nu holdt i 14 dage uden problemer. Men jeg fik også lov til selv at bestemme og være med til at tage den beslutning (Se den film om Temple Grandin) Og jeg er ikke steget i øl-indtag.

Pas godt på dig selv

Mvh Pernille H

18-03-2016
Jeg har tænkt.............................
 
Jeg blev henvist til Psyk til en DAT team. Så hut jeg hvisker handler DAT team om at lære at leve med og håndtere sin diagnose..........
 
Psyk kunne ikke tilbyde den slags til Autist/ aspergere.
De tilbyder mig i stedet et samtale-forløb
Men nu handler det om at få mig ud af sovepille, evt få mig på anden medicin og diagnosticere mig på ny.
 
Sovepille: Hvis nu min læges kollega havde HØRT på mig i efteråret, da min læge var på ferie, så bad jeg faktisk allerede dengang om en sygeplejerske eller hjemmehjælp der kunne administrere min medicin. Det afslog hun. Det var ikke nødvendigt.
Det er lykkes nu fordi jeg spurgte det rigtige sted (Og ikke det falske sted ;) )
I stedet taler de om det på psyk.................. men det skal være her og nu. På 12 dage................. så i stedet graver jeg mig ned i den anden skyttegrav og vælter forvirret rundt. Og jeg skal i hvert fald ikke noget som helst.
 
Nu har jeg så SELV valgt forløbet og har det fint med det. Men ingen ved det endnu.
Tilgengæld har jeg brugt så meget energi på at kæmpe og forsvare mig.......... at jeg slet ikke har overskud til noget som helst analyse af Pernille eller at tale om den fortid jeg bare gerne ville ha' sat ord på.
Og så måske også tale det igennem at jeg vil bare selv kontrollere alt, og jo mere uafhængig jeg ønsker at være, jo mere afhængig bliver jeg. På grund af mit helbred...........
 
Jeg forstår min selvvalgte "ensomhed" meget bedre end at det ikek er sundt at være så meget selv.
 
Løsning og målet: Nu får jeg en bostøtte: Bruges til samtaler først og fremmest og sekundært til at få mit hjem til at blive til et hjem.
Hjemmehjælp/ rengøring: Hjælp til at begynde alle steder, så det er til at overskue hvor jeg selv kan fortsætte.
Sygeplejerske: Dosere sovepille
 
Så stop med pskotereaput: Hun kan ikke tilbyde mig noget.
Droppe lægesamtale: Jeg har ikke behov for at blive analyseret og evt påduttet endnu en diagnose.
Skifte læge....... også så jeg ved hvad vedkommende VED om Pernille. For jeg er ganske rigtig henvist til Sønderborg diabetes afdeling med type 2 diabetes. Flot når jeg just har fejret 35 års jubilæum som type1!!
08-03-2016

Jeg er så taknemmelig, men også træt og har ondt. Jeg har haft besøg af rengøring både fredag, lørdag, søndag og i dag. Weekend mest for at checke om jeg var ok Kan li' Men nu er al opvask taget, alt er stillet i skabe. Eneste der nok mangler er selve ovnen. 
Men al den hjælp gjorde at jeg selv idag fik lidt energi, og det tog nok lidt overhånd Smiler
Skrivebordet (Et vinkelbord på 180x180 cm) er ryddet for opvask og reklamer og gamle papirer, bøger og cd'er og dvd'er, smykker og alt muligt andet. Lidt som at gå på opdagelse på et loppemarked. Jeg fandt blandet andet min elskede cd Trold kan tæmmes. Skrevet af Adam og James Price Og med signatur fra Peter Jorde Hjerte


Men nu har jeg ONDT med ONDT på. Både ryg, lænd og håndled.
Kattene er blev introduceret til vindues-tremmerne i soveværelset, som Frank var så sød at fixe igår. Nu kan jeg sove med åbent vindue, uden at skulle bekymre mig om Kattens flugt over plankeværket.