08-02-2016

Frustration

Om at påføre sig selv fysisksmerte:

Jeg har egentlig aldrig været een af de piger, der skærer i sig selv. Og dog........

Jeg husker ikke hvornår det startede, og derfor heller ikke om det var før, at jeg lærte Troels at kende. Men med Troels.... der var så meget jeg ikke forstod. Så mange frustrationer, som egentlig bare var det samme. Troels drak!! Ikke hver dag, og ikke altid. Han nærmest brækkede ryggen i starten af 90'erne. En diskos, der satte sig på tværs gennem 3 led i ryggen. Efter flere operationer, var han stadig meget smerteplaget. Og fik dagligt både hurtigvirkende og langsomtvirkende morfinpræterater. Og ofte havde han store smerter alligevel. Så han brugte alkohol til at forstærke det smertestillende.

Det forstod jeg først senere. Måske også fordi han gerne tog en øl (Eller 2) på vej hjem. Det forstod jeg ikke grunden til. Og var meget frustreret over det. Så når det hele blev for meget for mig, og jeg ikke kunne føle eller mærke, så hjalp det at lave ridser i armen med en pincetBlinker

Dengang havde jeg stadig kontakt til min familie, men de forstod heller ikke, og begyndte at anse Troels for alkoholiker. Og der var vi ikke helt ovre i (Kartoffel- kartoffel) så for ikke at ødelægge Troels og min families forhold helt, så begyndte jeg at tie om det, og så var jeg kun mig, til at tænke og overveje og ikke vide hvad jeg skulle gøre. 
Og lige for en sikkerheds skyld: Troels har aldrig slået mig eller på nogen måde været voldlig. Hverken når han havde drukket eller var ædru. Han var mig en god støtte, og forstod meget, af det jeg kæmpede med. Den gang drak jeg ikke. Jo, en øl til maden i ny og næ. Og lidt mere til fest. 

Tilgengæld brugte jeg sovepiller. Troels fik dem udskrevet ved egen læge, og jeg overtog dem så.

 

Tilbage til at være selvskadende. Efter Troels' død gjorde jeg det jævnligt. Når jeg savnede ham allermest, og var allermest alene. Når mine tanker ikke kunne rummes mere.

Men de sidste 3-4 år har der intet været...................... til nu!!! Lørdag aften kom trangen bare over mig. Sammen med trangen til, at der skulle gå betændelse i det hele, og at jeg blev fysisk syg. 

Jeg kender heldigvis kuren, mod at gøre det igen: Fortælle det til en anden. For så er det bare så pisse pinligt at gentage igen. Så det gik ud over min allerbedsteste bedste venUsikker

Det er som sådan ikke tankemylder; jeg kan godt fange tankerne, men ........... at jeg har brugt så meget energi i at tænke en løsning igennem, og troede lige som at alt klappede, og vender det hele sig 180 gr.