08-03-2016

Hjælp fra kommunen

Skrevet på FB

4 marts
 

Med al den snak om nedskæringer, blå blok-politik og de socialt udsatte, så må jeg i dag fortælle om hvor taknemmelig jeg er for at bo her i Haderslev. 
Det sidste års tid har ikke været det bedste for mig. Jeg har haft en del udfordringer både fysisk og psykisk, og mit hjem har lidt derunder. 
Men for godt en måned siden fik jeg taget mig samme til at bede om hjælp. Der var lidt forsinkelse på et besøg af en visitator, da de HAR travlt, men i tirsdag kom hun så forbi....... og efter en samtale, så blev der straks iværksat hjælp. Så idag stod der 2 søde hjemmehjælpere, der straks gik igang med min akilleshæl: Mit køkken. Der blev vasket op, skyllet af, opvaskemaskine sat igang, alle poser på gulv samlet sammen. En masse ting blev kasseret, og en masse ting blev fundet i bunkerene: En pose med pantflasker, en pose med konserves og en pose med tallerkener, jeg havde glemt alt om. Bord og gulv vasket over. 
De kommer igen i næste uge for at fortsætte, hvor de slap idag.

Jeg er så glad og lettet og taknemmelig. Samtidig er jeg visiteret til en bostøtte igen. Til en start i 3 mdr (Når de finder en ledig) og så får jeg ekstra tid til alm hjemmehjælp, hvor jeg pt har 40 minutter hveranden uge.