28-03-2016

Afslutning med LoaklPsyk

 

 

Kære XXX

Jeg er hermed stoppet ved jer. Tusind tak for denne gang.

Jeg ved godt, at jeg har 3-4 samtaler tilbage af den pakke, du præsenterede første gang, men vi kommer ikke videre.
I kan ikke tilbyde det, jeg håbede på, og så er den vel ikke længere.

Jeg så filmen:
Temple Grandin og jeg lærte SÅ meget om mig selv. Både godt og skidt. Skidt fordi det gik rigtigt op for mig, at jeg ikke kan ændre Pernille, og jeg kan slet ikke ændre verden omkring mig.

Men hvor ville jeg tit ønske, at jeg var blevet ”set” tidligere i mit liv. Også som fx Lisbeth Zorning.

Og ja, jeg er hverken Temple eller Zorning.

Men fra hele livet at være anderledes, være egn og massiv personlighedsforstyrret til Asperger/ autist, der er langt. Også fordi der ikke rigtig er noget til voksne med Asperger. Kun hvis man er en del længere ude end jeg er.

Pt går det ok herhjemme: Jeg er blevet tildelt en bostøtte. I første omgang i 3 mdr. Jeg skal møde hende for første gang her efter Påske. Og så skal der tales om hvor meget hjælp til rengøring jeg behøver. Mit køkken er næsten ordnet i bunde, men der kommer pt en hjemmehjælp hver dag lige i 10 minutter, så der er styr på det.

Jeg har så alligevel været ret stresset: Besøg hver dag, og en masse opmærksomhed og hjælp. Det har været svært at rumme i knolden. Jeg er skam taknemmelig nok, men det er alligevel svært. Men jeg er så begyndt at ”brodere” Dvs det gjorde jeg meget før i tiden, men nu kan jeg ikke se til at tråde nålen og de små mønstre, men jeg fandt en app på facebook, hvor man bare klikker med musen, men jeg slapper godt af ved det, og glædes over de smukke farver. Og fordelen er at jeg ikke behøver at ha' de færdige liggende til at samle endnu mere støv :D Og så skriver jeg en del. Både på Facebook og på min blog. Det at kunne genlæse mine egne ord, hjælper mig også en del.

Sovepiller:

Jeg talte med egen læge allerede i september måned, om jeg måske kunne få hjælp til at administrere sovepillen. Det fik jeg afslag på, og ved jer følte jeg mig nærmest truet: ”Lægen siger at du skal trappes ned over 12-14 dage, og så er det slut”. Der blev talt om anden medicin. Men ingen rigtig forklaring, ingen møde mig på mit niveau, eller at ha' mig med eller lign, og derfor gik jeg så meget i panik!!

Men nu nævnte jeg det for visitatoren, og 2 dage senere stod der en hjemmesygeplejerske. Nu er mine sovepiller doseret i æsker og låst ned i en kasse, og når hjemmehjælp alligevel er her, så lukker hun en halv sovepille ud til mig. Det er nu holdt i 14 dage uden problemer. Men jeg fik også lov til selv at bestemme og være med til at tage den beslutning (Se den film om Temple Grandin) Og jeg er ikke steget i øl-indtag.

Pas godt på dig selv

Mvh Pernille H