11-05-2016

Om følelser og kærlighed og pladder

Pladder!! Pernille sidder og tuder som en stukken gris. Dybt pinligt!!! 

Jeg læser alle mulige slags bøger, og næsten alle emner interesserer mig, men nogen gange kan jeg ikke lade være med at læse de billige kærlighedsromaner.

Kan du holde på en hemmelighed??? Jeg har små 50, som jeg har læst mange gange. Og givet dem karakter efter hvor romantiske de er, eller hvis beskrivelsen af sex har været ekstra god. Eller endnu bedre: Begge dele.

Det er dog ikke altid at beskrivelsen af sex behøver være der. 

Ærligt og jeg mener det: Jeg tror ikke på kærlighed, især ikke den romantiske kærlighed. Og jeg tror slet ikke at den er for mig. Jo, jeg elskede Troels meget meget højt, men det var ikke en romantisk kærlighed. Vi mødtes online og skrev sammen i godt et år, før vi mødtes og nærmest flyttede sammen med det samme.

Det jeg især elskede ved Troels var hans forståelse for mig, og lod mig være MIG!! Det var så ikke altid jeg forstod Troels. Jeg var på en måde ret ung da vi mødtes. Jeg havde aldrig været i et længer varende forhold før. Og vel egentlig kun haft en kæreste (Som heller ikke var af den romantiske slags) Det var Jan, som jeg ”kom sammen med” i små 2 måneder.

At jeg så har ”været sammen med” rigtig mange mænd, er en anden sag. Sex er godt, og sex skal prøves. På mange måder. Og ja, der var et par gifte ind i mellem, men det følte jeg så ikke var mit problem, da jeg ikke ville have dem til mig selv. Men det er et moralsk aspekt vi kan tale om en anden gang. 

Men romantik?? Nej, jeg forstår mig ikke på den slags. Som ung havde jeg aldrig en eneste kæreste. Jo, jeg forelskede mig vist mange gange, men how to do?? Jeg ved det ikke og jeg vidste det ikke.

Første gang jeg kyssede en mand, der ikke var min broder, fader eller onkel, der var jeg 33 år. Iøvrigt af min første rigtige elsker.

Dvs jeg var omkring 23 år første gang jeg dyrkede sex......... det var ikke godt, det var slet ikke sjovt og nærmest lidt ydmygende. Jeg bad en ven om at gå i seng med mig. På hans stuegulv med mit hoved bakende på radiatoren (Ved du hvor distraherende det er??) Og det var så det. 

En anden hemmelighed, du endelig ikke må sige videre: Alle, som i Alle, jeg har været sammen med, har jeg først mødt på nettet. 

For jeg ved ikke hvordan man gør i virkeligheden. Jeg ved ikke hvordan man ser om én er interesseret og jeg ved ikke hvordan, jeg selv viser det. Og samtidig er der den gode gamle regel for Pernille: Ydmyg dig aldrig. Der er kun 2 følelser der er endnu værre, for mig: Vrede og frustration.

Tænk hvis nu jeg fortalte en mand, at jeg vist nok begærer ham, og han så afviser mig?? At skulle leve med hans latter eller medlidenhed eller overbærenhed?? 

Og når jeg så ser det på film, så kigger manden og kvinden bare på hinanden og forstår uden ord?? Hvordan gør man det?? Hvordan kan det være så nemt?? Det burde jo komme naturligt. Kig på dyrene: De kender måske til kortvarig forelskelse eller hormonernes rasen eller øjeblikkets begær. Så det burde jo komme naturligt!! Arternes overvindelse!! 

Jeg har faktisk for længe siden, også før Troels, besluttet mig til aldrig at følge det jeg tror er forelskelse. Hvorfor belemre en person med mine følelser, som jeg ikke engang forstår. Og når man så kender mig selv så godt, som jeg kender mig selv, så er det jo ikke noget at byde en mand. Og nej, jeg tænker ikke på min overvægt eller at jeg ikke er særlig pæn, men den krøllede hjerne. Min måde at reagere på, mine frustrationer, når jeg ikke forstår verden eller mine omgivelser.

Jeg kan jo se, når jeg opdager det, hvor trættende jeg ofte er for andre.

Og nej, jeg sidder ikke og ævler af selvmedlidenhed lige nu. Det gemmer vi til at andre gange.

Og så er der selvfølgelig mit misbrug, som jeg ikke tror jeg nogensinde kommer ud af. 

Tilbage til ikke at reagere på en forelskelse (Eller et begær) I '99 mødte jeg X En dejlig og lækker mand. Gift og med børn og ingen planer om at forlade konen. Ham var jeg meget meget glad for. Rigtig god sex, og så viste han mig pæn opmærksomhed. Da jeg var på vej til sygehuset for at skulle opereres for blindtarms betændelse, ringede han flere gange, for at høre hvordan det gik, og kom endda med blomster, da han besøgte mig, efter jeg var udskrevet. En opmærksomhed og omsorg jeg slet ikke havde prøvet før.

Men så........ forelskede jeg mig. Eller jeg ville have mere, end jeg kunne bede ham om. Det fortalte jeg ham aldrig. I stedet brød jeg med ham og flyttede til Jylland, for at komme væk fra fristelsen.

Vi mødtes et par gange siden, når jeg var i Kbh Damn, han kyssede godt. 

Selv min allerbedsteste bedste ven har jeg været forelsket i flere gange, men det er jo ikke hans problem. Og det skal slet ikke være hans problem. Og det går da også hurtigt over igen. Det er nok mere øjeblikkets begær, end som sådan forelskelse.

Jeg har fortalt ham det. Da det var gået over igen......... sådan lidt henkastende. Og igen Nej..... ikke et forsøg på så at drage ham til mig (Lyder som Misse Møghe) 

Tilgengæld er jeg så oprigtig meget glad for, at han har fundet Kvinden i hans liv. Hun er så sød, og de er så glade for hinanden. Lige før det kan smelte min sten. 

Så tilbage til mine kærlighedsromaner: De bedste er når han misforstår situationen, og tror hun er skyldig i noget slemt, og hun bare tager imod, og forsvinder ud af hans liv. Indtil han opdager at han har gjort hende uret. Hold da op hvor kan jeg tude ofte af dem Snøft og hulk.

Se det er romantisk............ som med film: Jeg elsker Pretty woman, Dirty dancing, Grease, Pride and prejugde (Selvfølgelig kun den med Colin Firth) Og ser dem igen og igen og igen...... Men jeg tror stadig ikke på at det er for mig. For jeg forstår ikke virkeligheden. 

Husker du det indlæg om hvad jeg ville gøre hvis jeg vandt den helt store gevinst?? Udover velgørenhed og at betænke min allerbedsteste bedste ven og min fraværende familie, så ville jeg tage på krydstogt resten af livet. Ikke det store luksus eller ekstravagance, men rejse fra sted til sted, opleve, slappe af hygge, lære en masse. Og så........ ville jeg hyre en mand!! En slags gigolo. 

Udseende (Det er min drøm, så jeg må godt bestemme) En blanding af Colin Firth, Sean Connery, Agent Booth (Fra Bones)

Med charme, blink i øjet og et glad smil. Han skulle være pænt intelligent, kunne lide at spille fx backgammon, måske lære mig at spilel bridge (Det har jeg altid haft lyst til at kunne) Han skulle kunne lide at tale om mange emner: Jordens skabelse, Gud, politik, mad og sjove ting.

Han skulle være interesseret, kunne ledsage mig til seværdigheder (Det ødelagde altså min selvtillid ret meget, da jeg blev rullet i Athen for nogen år siden) Hans skal være galant og opmærksom, men ikke for meget. Det er ikke en skødehund eller en marionet jeg ønsker. 

Så en slags verdens bedste ven, som jeg søger for ved bliver med at være det. Det lyder måske grimt og umoralsk for nogen, men det er så hvad jeg kan forstå. Jeg ved så ikke helt med sex og sådan en mand. Det skulle jo gerne være lyst og begær også fra hans side. Ikke at han bare lukker øjnene og tænker på England og kongen (Hentydning til mange af de fornuftægteskaber, som især det engelske kongehus har præsteret gennem tiderne) 

Men det er jo kun en drøm. 

Lige nu er sex slet ikke en option: Når man er i min størrelse, så hopper man ikke så behændigt og elegant rundt i sengen. Uanset hvor mange der er tilstede.