16-12-2017

Tanker om kat og mulig sygdom

Please lad vær med at døm mig, og ihvertfald ikke for hårdt.
Min hunkat Monika er ret overvægtig. Ihvertfald meget erotisk buttet.
Hun har de sidste måneder meget gerne ville drikke frisk vand fra håndvasken.
Hun drikker dog også fra vandskålen. Og den løber aldrig tør.
Jeg har også Modig. Og jeg synes de begge drikker og spiser normalt.
Foder: RC Hair&skin, en kattesnack hver hver aften. Og ind i mellem en kattepate til deling. 2 gange om ugen.
De har begge pænt med energi.
Jeg opdagede forleden, at Monika havde lidt "skæl" i pelsen, lige ved halen. Og ingen underuld lige der. Hun blev helt saglig, da jeg kradsede hende lige der (Hun kan vist ikke selv nå) Huden er fin lyserød/ hvis. Ingen sår. Efter råd fra en hestedyrlæge, har jeg smurt stedet med lidt Helosan.
 
Men...... nu har jeg skimmet og læst rundt omkring på nettet....... især om diabetes ved katte. Og nu ser jeg en masse "Spøgelser" Monika ER overvægtig, men kan sagtens hoppe op i vindueskarmen og håndvasken uden problemer. Hendes appetit ER god. Hun drikker meget, men jeg kan også selv godt lide frisk vand. Og vandskålen drikkes aldrig tør.
Så måske også at hun bare har det med varmen (Hun er indekat) og jeg har på skift radiator tændt eller varmeblæser. Inden jeg går i seng i stuen (Jeg har en hospitalsseng lige pt, og den kan kun være i stuen) så lukker jeg for al varme og har lige altandøren åben i en halv time. Og det er svært at få Monika ind derfra igen (Deraf kattesnack fast hver aften (Hun elsker de godbider)
Så der er en masse for og imod. Og jeg bør søge dyrlæge i den kommende uge. Så jeg skal lige finde een, der forhåbentlig kører ud (Og som er til at betale for) Jeg kan ikke selv tage hende med ud, plus de er ikke vaccineret, så jeg vil helst ikke udsætte kattene for unødvendig smitte.
 
Spørgsmål til jer: HVIS Monika har diabetes hvad er så hendes fremtid?? RC har noget fint foder til diabetes. Men det er jo nok ikke nok??
Hvis det hedder insulin hver uge, er det så mig eller dyrlæge, der skal give det??
Og hvad med det overgreb at stikke i katten jævnligt??
Og hvad med Modig: Kan han tåle diabetes kosten når han ikke er syg??
Og sidst, men ikke mindst: Det økonomiske?? Foder og sådan noget kan jeg sagtens betale. Men jævnlige dyrlægeregninger går ikke. Og igen: Vil Monika trives??
Ja, jeg tager sorgerne på forhånd, men....... Hvad ville I gøre??