Ordbog A-H

A
Afmagringskur: Middel til hurtigst muligt at tabe sit gode humør 

Akademiker: En person, som finder fornøjelse i at tage en letfattelig idé og gøre den kompliceret 

Alder: Proces, der - jo mere fremskreden den er - får fødselsdagslagkagen til at ligne et fakkeltog. Processen giver mænd karaktertræk, mens kvinder får rynker. At gennemleve processen er som at bestige et bjerg - man bliver nok lidt forpustet, men får en langt bedre udsigt. Og dog - synet på dette ord skifter ofte markant med en stigende alder 

Alderdom: Den hårdeste af alle domme. Indtræder når lysene koster mere end lagkagen og/eller når man ikke længere sover sammen med sine tænder 

Aldrig: Et ord, man aldrig bør sige 

Alkohol: Fluidum der kan opløse karakterstyrke, og som konserverer alt, bortset fra værdighed og hemmeligheder 

Analfabet: Person, der er bedst til at læse mellem linierne 

Anerkendelse: En plante, der overvejende vokser på grave 

Anger: Sorg over, at vi er, som vi er 

Arbejde: Jo mere arbejde, jo større fremskridt. Og jo større fremskridt, jo mere arbejde 

Argument: Jo dårligere argumentet er, jo højere er stemmen 

Atomkrig: Dårligt problemløsningsmiddel, idet der er fare for, at den trods alt efterlader enkelte overlevende 

B
Baby: En engel, hvis vinger skrumper ind, mens benene vokser 

Barn: Skabning, der som regel har sin forstand fra faderen, da moderen endnu er i besiddelse af sin 

Barndom: En lykkelig tid - bagefter 

Bekymringer: Er som babyer: Jo mere man kæler for dem, jo bedre trives de 

Beundring: En meget kortvarig lidenskab, der straks forsvinder, så snart man bliver nærmere bekendt med genstanden for den 

Bevingede ord: Ord, der altid er fløjet væk, når man står og har brug for dem 

Bibelen: Gammel bog, der indeholder mange ting, der også er relevante i dag - fx at det tog Noah 40 dage at finde et sted at parkere 

Bigami: At have en ægtemand for meget. -Monogami er i øvrigt det samme 

Bil: Transportmiddel, der (som regel) gør os i stand til at nå langt hurtigere og mere bekvemt frem til det næste værksted, end vi ville være i stand til til fods 

Blomst: Plantens smil 

Bokser: Person, der kan blive berømt med ét slag 

Bøger: Demonstrerer klogskab og viser uden undtagelse alle ryggen. Der er bøger, hvor ryggen og omslaget er langt de bedste dele. Gennem bøger kan man lære mennesker at kende, uden at være tvunget til at omgås dem 

C
Charme: Det, andre har, og som gør os utilfredse med os selv 

Chef: Person, der kommer for tidligt, når du kommer for sent, og kommer sent, når du kommer tidligt 

Cigaretter: Det er bevist, uden skygge af tvivl, at cigaretter er den største årsag til statistik.

Computere: De klogeste idioter, der findes og det nyeste tekniske fremskridt til effektiv forsinkelse af kontorarbejdet 

D
Danmark: Land hvor det er let at skelne mellem sommer og vinter. Om sommeren er regnen nemlig noget varmere end ellers 

Dannelse: Dannelse er ikke det, vi har lært, men det vi har tilbage, når vi har glemt alt, hvad vi har lært 

Dansker: En dansker er ligesom en flaske ketchup - først kommer der ikke noget, og så kommer det hele på én gang 

Demokrati: Når et land ell. lign. regeres gennem almen uvidenhed 

Diktatur: Man kan sige meget om diktaturerne. Dog kun i demokratierne 

Diplomat: En person, der fortæller dig, at du kan gå ad helvede på en sådan måde, at du glæder dig til turen. Desuden betegnelse for en mand, der altid husker en kvindes fødselsdag, men altid glemmer hendes alder 

Diplomati: Evnen til at sige nej på en så taktfuld måde, at alle tror, man har sagt ja. Med andre ord: Kunsten at lyve så godt, at man endog bliver troet, når man siger sandheden 

Diskussion: En metode til at bestyrke andre i deres fejltagelser 

Dumhed: Når man er klog det forkerte sted. Dumhed giver erfaring; erfaring giver klogskab 

Døden: Prisen for livet. Kan desværre ikke soves af i rater 

E
Egoist: Et meget ufint menneske, der interesserer sig mere for sig selv end for mig 

Ekspert: Specialist der ved alt om noget og intet om alt andet. Eller - med andre ord: En fagidiot på et enkelt område og almindelig idiot på alle de andre 

Ensomhed: En tilstand, der ville være noget nemmere at udholde, hvis man havde nogen at dele den med. Hvis du føler dig ensom og tror, at alle har glemt dig, så prøv at lade være med at betale et par regninger. 

Erfaring: En lotteriseddel, der er købt efter at lotteriet er trukket. Evnen til at genkende en fejltagelse, næste gang man begår den. Af erfaringen kan man lære, at man aldrig lærer noget af den 

Eva: Den omarbejdede, forbedrede og forkortede udgave af Adam 

F
Familie: Boform hvor kvinden er regeringen, manden folket og børnene oppositionen 

Fantasi: Kunsten at se ting, som ikke er endnu 

Farver: Naturens smil 

Fejl: At fejle er menneskeligt, men det føles ofte guddommeligt 

Ferie: Periode, der tit løber ud i sandet 

Fisk: Jeg kan ikke lide fisk, jeg kan ikke fordrage fisk, jeg hader fisk, ja, jeg hader fisk så meget, at jeg har spegepølser i mit akvarium 

Fjernsyn: Det eneste sovemiddel, der indtages gennem øjnene 

Flirt: Leg med fremmede tændstikker 

Flyvning: En meget simpel færdighed: Man hopper ned mod jorden og lader være med at ramme 

Fod: En enhed til at finde møbler i mørke 

Fordom: En ensrettet gade med stopforbud for forstanden 

Forretning: Kunsten at få penge op af en anden mands lommer uden at bruge vold 

Forskning: Hvis man skriver af efter én bog, er det plagiat. Hvis man skriver af efter to, er det forskning. Hvis man skriver af efter flere bøger, er det forskning på højt plan 

Forstand: Egenskab, der er fordelt meget retfærdigt, idet alle tror, de har fået mere end de fleste andre. Dog er forstanden - i modsætning til dumheden - begrænset 

Forældre: De allersidste mennesker, der burde have lov til at have børn 

Forår: En herlig tid, hvor vi alle iler ud i det fri for endelig at kunne indånde den friske benzinos 

Fred: Fortsættelse af krigen med andre midler 

Fremskridt: Når man udskifter én ulempe med en anden 

Fremtidsforskning: Kunsten at kradse sig, før det begynder at klø 

Fædreland: Et land, man skylder alt. Det kan blive så galt, at man bliver nødt til at bosætte sig i udlandet 

Færdselspoliti: Politiafdeling, der leder efter fejl i vores biler. De fleste fejl sidder i øvrigt bag rattet 

G
Gab: Den eneste mulighed, gifte mænd har for at åbne munden 

Gammeljomfru: Et indefrosset tilgodehavende 

Generaliseringer: Er generelt forkerte 

Geni: Person, der har øje for det, der ligger for fødderne af ham. Som oftest et barn, der har overlevet de voksnes tyranni 

Glæde: At se livet gennem en solstråle 

Gravhund: Hund, der har nogen i snor 

Gravskrift: Sent fremførte komplimenter 

Gruppearbejde: Fælles bekymring 

Gud: Det eneste væsen, der ikke behøver at eksistere for at herske 

Guillotine: Det første virkelige middel mod skæl 

H
Hjem: Et sted, hvor du kan kradse dig overalt, hvor det klør på dig 

Hjerne: Organ, som vi tror, vi tænker med. Den starter det øjeblik, du står op om morgenen, og stopper først, når du møder på jobbet 

Humor: Lysten til at le, når det hele er til at tude over. I øvrigt kan berettes, at da Vorherre delte humor ud, kom kvinden som sædvanlig for sent. -Hun nåede lige at blive den, som ler sidst 

Høflighed: Når man ikke siger til folk, hvad man tænker om dem 

Håb: Lægemiddel, der ganske vist ikke helbreder, men som til gengæld tillader, at man lider længe