Onnanitta bor ved det salte hav 
Onnanitta hun har et hjerte af rav 
Selvom vinden blæser som var den fuld 
Så skinder hendes hår som var det af guld 

Om natten kommer der skumle mænd 
De kommer til hende og de går igen 
Om natten der går bølgerne højt 
Du ka' høre dæmpet stønnen og bølgesprøjt 

Hun glæder dem som intet har 
Og dem som alting ejer 
Men de forlader hende altid 
Som de plejer 

Blomsterne de blomstrer op 
Og dør når det blir' vinter 
Men tapre Onnanittas krop blir' ved 

Før gik hun rundt i den kolde by 
Og der gik hun rundt med et hjerte at bly 
Nu er hun så varm på den kolde strand 
Og der går hun rundt og sætter hjerter i brand 

Så en dag kom den lokale præst 
Og sagde, 'Onnanitta, du er som en pest' 
Du spreder druk og hor i hele mit sogn 
Og hvis ik' jeg tar' fejl, ja så er du med rogn 
Jeg savner ikke kærlighed 
Skønt jeg ved du ej ka' li' mig 
Er jeg besat af djævlen, så befri mig! 

Præsten han tog korset frem 
Og sang en stille salme 
Men stakkels Onnanitta 
Hun fik kvalme 

Præsten og hans mænd tog Onnanitta med 
Og hvem sku' nu virke i hendes sted? 
Hvem sku' nu hygge lidt om søens mænd 
Som nat efter nat kom igen og igen? 
De førte hende til bakkens top 
Og stilte hende på bålet op 
Søens mænd var mødt talstærkt frem 
Men Onnanitta sagde, 'gå i hellere hjem' 
Vi vil huske dig for det du var 
Og for de ting du gjorde 
Vi skulle gerne ta' dig ned 
Hvis vi turde 
Du var så stærk som havet selv 
Et liv i faste rammer 
Men nu står Onnanittas krop 
I FLAMMER! 

Dagen efter går alle i sort 
Og tænker på de spørgsmål 
De aldrig fik spurgt 
Mens hun var i live 
Og viste vej 
Og vejen gennem livet 
Den er snæver og sej 

Selvom natten er kold og lang 
Og kysten ved havet er dækket af tang 
Og vinter blir' til sommer 
Og vinter igen 
Og ingen rigtig ved hvor de egentlig ska' hen 
Så danser Onnanittas sjæl 
Langt ude på havet 
Til en melodi hun selv har lavet 

Hun viser vej 
Hun viser dig 
At lykken er at finde 
Men nej hvor blir' det svært 
Uden hende

Forfatter ubekendt