18-03-2016

Artikel om børnfattigdom

Jeg læste lige denne artikel: Her 

Heldigvis var min familie ikke så fattige, og dog.......

Efter jeg læste det, kom jeg til at tænke (Ender med at jeg slider de små grå op) Rigtig mange fra sådanne barndomme er overvægtige i dag....... og jeg tror et eller andet sted at det også handler om, ikke bare næringsforkert mad o lign, men at alt det gode: Kage, jordbær, slik, ærter....... det blev fordelt meget nøje........... der blev aldrig stillet for stor skål jordbær frem og så kunne børn tage efter hvor sultne de var. For der var nok og der kom jordbær igen en anden dag. Ærter blev delt i portioner. Min fru moders mand købte 3 ens poser blandet slik (2 af dem og 4 af dem..... den slags blandet) og så var det bare at spise sin portion. Også selvom der nogen gange var nogen af de lakridser man ikke var helt vild med. Og han blev mopset hvis man prøvede at bytte indbyrdes.

Det eneste der altid var nok af, var kartofler :D En overgang hed reglen: 1 frikadelle pr kartoffel, og så er det lige meget med om det nærmest var bagekartofler.

Det er også een af de ting, jeg elsker ved at se Bonderøven på DR: Børnene kan bare plukke løs og spise af ærter, hindbær osv. Er der for lidt, så planter man bare flere næste år.

Idag har jeg selv et stort spiseproblem: Jeg spiser aldrig noget, jeg ikke kan lide. Men spiser tilgengæld næsten uden hæmninger, det jeg kan lide, og i de mængder jeg lyster. Laver jeg frikadeller (Jeg laver verdens bedste frikadelelr, når jeg gider) så spiser jeg gerne 5-6 stykker og så bare lidt rugbrød til. Men overhovedet ikke i nærheden af min barndoms begrænsninger. Hvilket så desværre også stadig kan ses på vægtenTrist

Men jeg spiser skam gerne sunde ting, men ikke fordi de er sunde, men fordi de smager godt: Sådan en hel bakke ærter (Når man er heldige at få fat på nogen gode nogen) rå brocoli Mums Det er så mere prisen og tilgængeligheden, der sætte et ben i vejen.