13-04-2016

Ny bostøtte

Jeg har fået ny bostøtte. Jeg har nu mødt hende to gange. Hun er venlig. Lidt ung og pædagog-uddannet.

I dag, når man får tildelt en bostøtte, så skal der være en plan med et mål. Jeg fortalte ved første møde, at jeg gerne vil mere ud hjemmefra og sådanne ting. Men det var vist ikke en god nok plan, så i dag skulle jeg finde på noget nyt. Så planen lige nu ser ud til at jeg skal ha' ryddet op og nok skrottet en masse ting Usikker 

Hun lærte mig så en ting: Jeg har prøvet at være mig selv, når jeg færdes blandt andre mennesker, og fordi jeg ved, at jeg nemt kommer til at fornærme andre, overskride deres grænser og bare ikke er god social, at jeg så undskylder lidt på forhånd. Især når jeg møder nye mennesker. Ikke for at give mig selv frie tøjler, jeg PRØVER jo faktisk at gøre det rigtige, og det samme som alle andre.

Men min bostøtte fik forklaret ret tydeligt, at det kan jeg og de ikke bruge til noget (Ikke direkte med de ord) Og at jeg ikke kan ”købe på kredit”. 

Jeg syntes ellers jeg havde fået en god ide. At når jeg mødte nye mennesker, at advare dem på forhånd om mig, og at jeg ikke altid kan læse situationen korrekt. At jeg nemt er upassende eller vælter over grænser. Men den dur altså ikkeTrist

Så kan jeg enten isolerer mig endnu mere, eller prøve prøve prøve at se andre mennesker an, og lærer hvordan de gør.

Det gør det altså ikke nemmere. 

Jeg kom også til at tænke over noget, jeg fik af vide i går, og som jeg skal tage til mig: Andre mennesker ændre sig jo også hele tiden: Deres ståsted i livet, deres grænser, deres evner til at sige til og fra. Så jeg kan ikke satse på en uforanderlig verden. 

Men jeg skal jo færdes i denne verden. Men jo mere lyst jeg har til at trække mig tilbage og være totalt uafhængig, jo mere afhængig bliver jeg. Hjemmehjælp til rengøring, hjemmehjælp til dispensering af medicin, bostøtte til at sparke mig i gang. Hjælp til indkøb, hjælp til transport. Og samtidig begå mig i en verden jeg ikke altid forstår.