24-04-2016

Om bedstemors mad

Arla skriver her om de gode minder om bedstemors køkken og madlavning.

Som jeg husker det: Min farmors mad var vist altid lavet fra bunden, og hun skulle vist være vældig dygtig, men jeg husker mere, at jeg var så bange for at spise fisk, da der altid blev talt om at få benene galt i halsen og at man kunne dø af det. Selv i dag er jeg ret loren ved fisk, og den mindste antydning af forkert konsistens, tilstedeværende ben eller lign, så mister jeg appetitten. Ellers synd, for jeg kan godt lide smagen af fisk.
Hjemmelavet jordbærgrød blev serveret med en kvart piskefløde og så en liter skummetmælk til 8 personer.
Hyldebærsuppe blev man også advaret grundigt om. Da det kunne give pletter på tøjet, der aldrig forsvandt igen (Altså pletterne, ikke tøjet)
Og en vigtig ting. Man måtte ikke drikke noget som helst væske før man havde spist sin første portion mad. Hverken vand eller skummetmælk. For så kunne man blive mæt før tid.

Min fru moder lavede tilgengæld rigtig god mad (Med få undtagelser) men hun lærte så aldrig fra sig. Der var knapt plads til 2 i køkkenet, og min barndom handlede mest om hendes mands irritation over, at jeg måske også befandt mig i køkkenet, når min fru moder lavede mad. Og han skulle dække bord.

Min madlavning: Jeg kan lave mad, men ikke altid god mad. Fx sovs tyr jeg ofte til Knorrs. Og brun sovs er helt i hegnetForvirret

For det meste lever jeg af færdigretter, suppe med nudler eller brød og pålæg, da det er det nemmeste. Og kan smage udemærket.
En gang imellem får jeg mig svinget op til Pernilles spanske æggekage Opskrift her

Eller verdens bedste frikadeller Opskrift her

Jeg glæder mig til hvis jeg en dag får rydtet så meget op, at jeg kan invitere gæster til middag. Så kan jeg godt tage mig sammen og lave bedre mad. Men jeg gider ikke det store, når jeg bare er mig.