16-05-2016

At kunne stave....

I en diskussion om man må grine eller fnise af stavefejl og ordblinde (Uden at hænge nogen ud på nogen måde) 
Mit indlæg, som var ment både alvorligt og med et blink i øjet:

I middelalderen var der ingen retningslinjer for hvordan man stavede. Alle gjorde det på hver deres måde, og hvilken de mente var mest korrekt. Dette var før Ordnet, DDO og facebook's diverse sproggrupper. Så blev der lys, og folk fandt nogen fælles retninglinjer for hvordan man stavede og udtrykte sig. Det har gået godt i mange år. I skolen lærte vi" at stave De med stort". Man skrev linje efter linje i de første klasser.
Man gjorde en ære i at kunne stave og gøre det korrekt. 
I dag går det så den modsatte vej. Ingen gider, og bliver man gjort opmærksom på fejl, så gemmer man sig bag, at man altså er ordblind, og alle går straks i forsvarsposition for den stakkel. Men hvorfor gør den stakkel ikke noget ved det?? (Jeg ved godt han ikke lærer at læse over natten) men de allerfleste har ordbog og stavekontrol på diverse mobiler, tabletter og computere. Så man får al den hjælp man kan ønske, uden at føle sig ydmyget. 

Og hvor går grænsen for, at man kan påberåbe sig at være ordblind?? Når man sagtens kan læse, men ikke gider prøve at stave?? 
I 1990 beskrev 7 % af voksne danskere sig selv som ordblinde; ca. 3 % havde alvorlige problemer med at læse dagligdags tekster. Idag er det snart hver andene?? Hvor er det gået galt?? Eller er det bare blevet for let??