02-06-2016

Laaaaaaaaaaaaaaaaaaaange dage

Jeg er lidt stolt af mig selv............ 2 rigtig lange dage, men sjove og aktive. Igår var jeg oppe allerede kl 9 (Ja, jeg ved det godt. Dælme tidligt!!!) Jeg blev hentet af Flextrafik kl 9.55 Der var inviteret til SuperBrugerCup på Haderslev Idrætcenter.
3 discipliner: Ludo, bord-curling og bueskydning. Jeg deltog i ludo, men blev slået ud i anden omgang. Hvilket jeg bandede meget over. Men man siger jo: Tab og vind med samme sind. Og det gør jeg: Jeg er en utrolig dårlig vinder: Praler og driller og hoverer.
Ergo må jeg også bande og skælde ud, hvis spillet ikke går, som jeg vil!! Jeg synes selv jeg er god til at lade andre komme til orde.............. engang i mellem. Men ikke nemt, fordi jeg hele tiden har en kommentar til det andre siger.
Og snakke snakke snakke om alt og ingenting. Og til hvem der gad lytte :D
Note til mig selv: Sidder man udenfor og spiller ludo, så smør dig ind i solcreme. Lige nu hylder jeg dannebrog med begge arme. Ikke sådan når man er blevet rødhåret (Rødblond) på sine gamle dage.
Frextrafik næsten hjem. Blev sat af ved Aldi, så jeg lige kunne få noget brød og kattesnack (Altså til kattene) (Altså kattesnack til kattene. Brødet til mig selv) Og så gik jeg resten af vejen hjem. Satte mig ved pc'en. Både for at lige at falde ned, og så blive kølet grundigt ned. Så drak rigtig meget isvand.
Og så lige 2 timer på sofaen. Selvom jeg havde købt ind til æggekage, var jeg stadig så smadret at jeg ikke orkede at lave aftensmad, så det blev bare suppe med nudler.
 
Idag kunne jeg sove lidt længere. Skulle til læge kl 12 for at få taget blodprøver og få B12 vitamin. Så gå hele vejen tilbage til Rutebilstationen for at forny mit månedskort.
Og så op i Brugerhuset.
Snakke snakke snakke endnu mere (Nyt publikum ;) ) Og fik også talt en masse. Den enormt kloge Torben og han har lige så mange skøre, skæve og sjove tanker. Så vi kan virkelig tale længe om alt: Franske mænd og elskerinder, antal måner om Jorden, Chris de Burgh, hvornår Riis vandt Tour de France og vendte så tilbage til de franske elskerinder :D
Da det er onsdag skulle de andre spise aftensmad sammen. Endnu engang svært at holde min mund. Da de talte om menu: grille i gården og ville ha' kylling og pølser, måtte jeg virkelig bide mig i tungen. Det lykkedes mig i 1½ minut, så røg det ud af mig: Kylling, softice og pølser. Det er min favorit menu :D
 
Nåh, men lige som de var ved at være klar til at spise mødtes jeg med den skønherlige Conny for at følges ned i byen, hvor jeg havde inviteret min allerbedsteste bedste ven Frank på middag på Harmonien. Han er kæreste med Conny, så hende slæbte vi med som det tynde øl :P
Jeg havde inviteret Frank, fordi han gør så mange ting for mig, og jeg føler ikke rigtig, at jeg kan gøre noget retur i samme mønt.
 
Frank fik en stor beskidt bøf. nej, det er løgn. Den var mere beskidt end stor. Men den smagte vist udmærket.
Jeg valgte en gang tatar mit alles. Og 2 æggeblommer. Man skal ikke gå ned på rå protein!!
Snakke snakke snakke og alt muligt og umuligt. Og 2½ time gik rigtig hurtigt.
 
Vi skiltes og gik hver til sit. Jeg ringede efter en taxa og ærgrede mig lidt over at Meny havde lukket. Jeg kom i tanke om at FaktaQ stadig havde åbent og jeg manglede ost og pålæg. Så jeg afbestilte taxa og smuttede ned på Gravene og handlede, og tog så en taxa hjem.
 
Så nu er jeg mør med mør på og kommer med garanti til at sove godt i nat.
I morgen kommer rengøring kl 12 men kun 20 minutter Og Rasmus kommer når han har fri fra skole, for at bære en masse tomme kasser o lign ned for mig.