17-06-2016

Supermarkeder og venskab og min dumhed

"Pisse supermarkeder!!!!
Rema1000s tilbud gælder fra søndag til lørdag
Menys gælder fra lørdag til fredag
Føtex gælder fra fredag til torsdag
Og pisselortemøg Faktas gælder fra torsdag til onsdag.
Og når min hjælper så ikke har tid til at købe tilbudet hverken onsdag eller torsdag, så er tilbudet der jo ikke stadig, når han først er der i dag."

Dette opslag lavede jeg på Facebook for 10 minutter siden. Jeg havde set i Faktes reklame, at de havde Knoor Snackpot for kun 10 kr. De smager udemærket og er et godt lille måltid, som jeg kun pimper med en håndfuld kødboller.

Jeg spurgte en ven, om han kom forbi Fakta og kunne hente sådan nogen for mig. Det kunne han sagtens, men kunne det vente til i dag: Fredag??
Jeg var ikke opmærksom på hvornår Faktas tilbud gælder til, så det var fint med mig.
Og da han så ringer fra Fakta, og siger at der ikke er tilbud, så blev jeg først lidt muggen. Både på Fakta, men faktisk også min ven. "Hvorfor havde han ikke bare hentet dem i onsdags eller torsdag osv......"
Og så tænkte jeg igen: Han gør SÅ utroligt meget for mig, og han kan jo ikke vide ALT. Og det var helt og adeles mit eget ansvar.

Så selvfølgelig er opslaget slettet igen. Også så han ikke får dårlig samvittighed (Eller bliver sur på mig, over de slet skjulte bebrejdelser)