01-08-2016

Samvittighed

Jeg martrer ofte mig selv med dårlig samvittighed fra min barndom, hvilket er skørt, da jeg jo ikke kan gøre noget ved det nu.

Jeg ved ikke, hvor gammel jeg var her. Jeg samlede på glansbilleder som barn og som ung.

Min fru moder havde lovet mig et par ark glansbilleder i forbindelse med at vi var i indreby (Kbh)

Først var vi i DaellsVarehus (Ja, det er mange år siden) der lige denne dag ikke havde nogen glansbilleder, eller også havde de kun nogen jeg havde i forvejen. Derefter zigzagede vi gennem Strøget efter en forretning, der havde glansbilleder. Jeg husker det var en regnvejrsdag, så især min fru moders humør var ikke på toppen.
Til sidst kom vi forbi Nørreports station og fandt en lille forretning, der var ved at lukke (Det var lørdag, og dengang lukkede de fleste butikker kl 12 om lørdagen)

De havde glansbilleder, men de var en del dyre end alle andre steder, så jeg husker at min fru moder skændtes med indehaveren, og indehaveren der bare ville lukke, og sagde at vi kunne gå alle andre steder hen, og min sorte samvittighed over at det var for min skyld, at vi havde gået den lange tur gennem byen og min fru moders humør og kulden og regnen, og at jeg ikke kunne undskylde, for så ville min fru moder få dårlig samvittighed, og så ville jeg også ha' hendes skyld på min samvittighed.

Tilføjelse d 2 aug16: Rent faktisk var det rigtigt pænt og smukt af min fru moder, at gøre sig meget ud af at jeg fik de glansbilleder den dag. Det føltes bare som om det blev gjort i vrede eller opgivenhed. Jeg ved det ikke. Jeg ved ikke om jeg virkelig var det meget krævende, stædige og egoistiske barn, som jeg nogen gange blev behandlet som??Usikker