16-08-2016

At tro på skæbnen

For rigtig mange år siden mødte jeg en kvinde, der fortalte mig noget, som jeg stadig finder interessant og trøster mig lidt ved en gang i mellem
Hun gik meget op i stjernetydning, horoskoper og magien ved halvædelsten
Hun troede på Gud og på chakra og skæbnen og Karma

Hun fortalte at vi alle er en slags engle........ som skal lære og lære og lære........ og én af de ting man skal lære er, at leve som menneske.......... og hver gang man fejler, bliver man genfødt...... og ens karma er så at gøre tingene godt igen, tage ved lære og uddanne sig selv...............

At når man har gennemført så genfødes man en sidste gang for at hjælpe andre med at komme igennem............. at man den sidste gang får det endnu hårdere skæbne....... fordi der ikke er nogen der er født til at hjælpe en. At man på en måde er alene.......... men alligevel vigtig.....

>>Rødmer<< Og jeg er her altså for sidste gang, hvis vi holder fast i den tro.......... Som jeg altid siger...... jeg ved ikke hvad jeg tror på. Når det er belejliget tror jeg på en Gud. Andre gange tror jeg ikke.......
Men når jeg er lidt nede og syntes det hele er svært så trøster jeg mig lidt ved hendes ord............

Og helt ærligt........ så prøver jeg faktisk at være sød og hjælpsom.............. det er bare ikke altid det falder heldigt ud...... blandt andet på grund af min utilnærmelighed, arrogance og forvirring.......