22-08-2016

Everybody Dies

Everybody Dies......... Fra sidste afsnit af tv-serien House MD 

Jeg må indse, at enten er jeg kommet i en alder hvor jævnaldrende dør....... eller....... 

Så gammel er jeg ikke, og en del er også yngre end mig. Jeg er vedmodig med tanke på alle der er gået før mig.... 

Et par måneder efter, at Troels døde, blev jeg inviteret til at spille WoW (World of Warcraft) Det hjalp mig faktisk rigtig meget til at komme videre, og ikke gruble så meget over min sorg.

Det var min dengang rigtig rigtig gode ven, Søren, der introducerede mig til spillet. Og gennem ham lærte jeg rigtig mange mennesker at kende online. Ikke venner som sådan, og alligevel, meget hjælpsomme mennesker. Der gerne afbrød deres del af spillet for at hjælpe andre (Mig) med at avancere i spillet.

Vi sad tit at spillede til meget sent, og nogen gange så sent, at det blev tidligt på morgen.
Nogen blev jeg også bekendte med uden for spillet.

Prøv grund af al den hjælp jeg modtog, hjalp jeg også gerne andre......... så spillet udviklede mig også som menneske. Jeg har ikke spillet i nogen år nu, men er meget fristet til at begynde igen. Jeg har dog mistet kontakten til de fleste af fra tidligere.

Så skal jeg starte igen, så bliver det nærmest alene til en start. 

Nåh, væk fra det. Det der skete i dag............. én god bekendt jeg fik fra spillet, så jeg har været bekendt med siden på facebook. Som virkelig var en hjælpsom spiller, og også gerne lyttede til hvad jeg måske havde på hjertet, døde pludseligt i går. Han var 3 år yngre end mig. Efterlader kone og mindre børn. 

Og tankerne om hvor hurtigt sådan noget kan ske. Og minder mig også om mit eget helbred, og hvor udsat jeg er. Og min dødelighed. Jeg har sagt længe, at kommer det dertil, men med smerter og manglende værdighed, så vil jeg hellere selv bestemme. 

Med al den medicin jeg dagligt tager mod diabetes, kolesterol, blodtrykssænkende, mod depression plus insulin. Dårligt reguleret blodsukker, diabetes i 36 år og 2 x opereret for fedme, uden at det har hjulpet …..... Jeg tror, at jeg skal være glad, hvis jeg når de 60 år. Hvis det er heldigt!!?? 

Min krop er skænket til videnskaben. Når jeg en gang dør, så kan evt venner og bekendte afholde en lille højtidelighed for mig (Hvis de er der og hvis de gider) Og så sendes jeg ellers til Århus universitet, hvor de så må save og skære og borer i mit legeme i 1½ - 2 år inden de skal brænde resterne og........ Hvis Troels' urnegravsted stadig er der, så hælde mig i det hul, og eller på de ukendtes.
Jeg ville gerne ha' været bloddonor og legemes-donor, men igen....... men diabetes i +36 år og al den anden medicin, så er jeg kasseret der. Så dette føler jeg er en god løsning. Og pt efterlader jeg jo heller ikke noget elsket familie. 

Hvil i fred, min søde ven MichaelChokeret