15-09-2016

Min fru moders mand

Min fru moders mand (Herefter AL) har aldrig kunne fordrage mig. Jeg ved ikke helt hvorfor.

Min fru moder mødte ham, da jeg var 9 år. Dengang var vores lille familie noget rod.

Min bror var indlagt på børnepsyk og både min fru moder og jeg gik i terapi.

Kort efter blev min bror udskrevet og jeg indlagt og kort efter flyttet til behandlingshjem langt hjemmefra. 

AL har aldrig været min far, og har heller ikke gjort et forsøg på, at være det. Det var tydeligt, at han var min fru moders mand og intet andet. 

I starten provokerede jeg måske lidt. Jeg stjal småpenge fra ham, og ventede på en reaktion. Reaktionen var at sladre til min fru moder, som så skældte ud, og jeg stoppede med, at stjæle fra ham igen. Men min agtelse og respekt for ham var ikke stor. 

Vi spillede mange spil. Især om aften: Både kortspil (Uden min bror) og brætspil. Det endte gerne i at enten min fru moder eller jeg vandt.

Om søndage var der quiz i Søndagsavisen. 13 spørgsmål om alt mellem himmel og jord. Så skiftedes vi til at svare først. 90 % af gangene vandt min fru moder, og 60 % blev jeg nr 2, hvilket heller ikke passede AL. Pudse pudse glorie: Jeg afslørede aldrig overfor dem, at jeg vidste at de begge snød, og havde fat i avisen før mig.

AL blev også træt af, at spille kort sammen med mig. I det hele taget var han træt af, at jeg var klogere end ham.

Den lille lykkelige familie kørte også gerne turer ud i det blå i weekenden og ferier. Min fru moder var den eneste med kørekort, så Als opgave var at holde øje kortet (Ja, så gammel er jeg. Dette er pre Gps) Så tit og ofte blev vi væk, hvilket var en del af det sjove ved turene, men når tiden så var til at der skulle findes hjem, så havde AL problemer med retningen. Og kom jeg så til at blande mig og udpege den rigtige vej, så fik jeg smidt kortet i hovedet, og så var AL sur, og så blev min fru moder sur over, at jeg igen igen ødelagde stemningen. 

Tænk, jeg har hørt om andre familier, hvor man er stolte over deres børn. Også når de udemærker sig!! 

Min manglende respekt møntede sig dog ikke i, at jeg direkte disrespektede ham. Jeg holdt skam af ham, men vidste også at uden min fru moder, så ville han ikke ha' været der. Ment på den måde, at blev de skilt eller hun døde, så ville han ikke vedblive i vores liv. 

Han havde mange underlige ideer. Han arbejdede mest som portier på et hotel, og havde mange aftenvagter, så han sov selvfølgelig længe næste dage.
Min fru moder havde alm 8-16 job, og var tidligt oppe. Jeg var A-menneske den gang, så selvom jeg skulle møde sent nogen dage, så var jeg altid oppe samtidig med hende. Når hun så var taget afsted, så smurte jeg et par skiver brød, lavede the, og sad så i sengen og læste, og spiste og hyggede. Det var AL sur over. ”Man spiser ikke i sengen.” Han sladrede til sin kone, som heldigvis var ligeglad, så jeg fortsatte, hvilket han var endnu mere sur over.

Men så kan man hævne sig i det små. Jeg købte en gang for mine lommepenge, en ret dyr kop til min fru moder, med en smuk blomst på, og Verdens bedste mor.

En dag var han ret hidsig fordi der var problemer med økonomien (Det havde de konstant) Han skulle ha' en kop kaffe, og jeg (Skulle ha' holdt min store kæft) bad ham lade være med at bruge lige den kop. Den fandt jeg så smadret senere på dagen. Uden en undskyldning.......... 

Det var nemlig det........ at min manglende respekt for ham, gjorde at jeg tænkte mere på ham som en storebror (Dog ikke den slags storebror jeg ville ha' ønsket) Men jeg sladrede mindst lige så meget om ham, som han gjorde om os. Det gjorde selvfølgelig at min fru moder var lidt i klemme, og hun valgte så at AL var urørlig. Især overfor os børn. Han skulle ikke stå til ansvar eller sige undskyld eller noget. Og man måtte absolut ikke stille spørgsmål ved hans meninger og opførelse. 

Så han blev ved med sine små hævn. Som da jeg gik til ridning og skulle betale det månedlige kontingent, og jeg fik 80 kr i små penge. Da han gemte et par biblioteksbøger, som jeg så fik en bøde for. Eller når der var fredags slik (Efter jeg fik diabetes) og han skulle over at købe slik til hyggen: ”Pernille, hvad vil ha'?” Jeg: ”Jeg er ligeglad (Jeg anede ikke hvilket udvalg de havde af sukkerfri lakridser) bare IKKE gule gajol'er eller saltlakrids.”

I får 100 gæt Hvilke lakridser kom han ALTID hjem med?? Og igen, jeg måtte ikke bleve ærgerlig eller sur eller bebrejde ham.
(Han gjorde også det at han bestemme hvad slik, der skulle i de 3 poser til ham, min fru moder og min broder: Og så blev han sur, hvis min broder ville bytte med sin moder, men det er min brors historie) 

Vi lånte tit penge af ham (Det var ham, der sad på økonomien) Og igen havde han sine ideer. Sidst på måneden lånte jeg gerne 100 kr, men jeg måtte ikke selv bestemme hvad, jeg købte for dem. Uha da. Mælk, brød, smørelse, lidt pålæg, en pose æbler. Hvis der så var 10 kr i overskud, så måtte jeg ikke købe en cola eller et ugeblad. Hvilket jeg dog gjorde alligevel.

Og han hævnede sig. Han noterede i en lille notesbog hvor meget man havde lånt, og hvad der var tilbage betalt. Jeg stolede selvfølgelig på ham, men en dag regnede jeg alligevel efter, og opdagede at han havde regnet forkert og faktisk skyldte mig penge. Han blev sur, og min fru moder blev sur: ”Det kan jo ske for enhver”

De spillede på Varelotteriet og på et tidspunkt købte min bror og jeg også andel i et par lodder, som AL så tilbød at bestyre. Jeg stoppede ret hurtigt, da jeg ikke havde råd.

En dag hørte jeg så ved et uheld AL sige til min fru moder, at min bror havde vundet 100 kr, og om de skulle sige det til ham. 

De havde, som skrevet, tit problemer med økonomien. På grund af nogen dyre lån, og at min fru moder er storryger. Så han ruttede en del med pengene, og derfor var han ofte arrig over pengespørgsmål. Mindst en gang om ugen ringede kreditorer, som han ikke ville tale med.

På sit arbejde som portier på et hotel fik han på et tidspunkt mulighed for at sælger 24-timers transport billetter. Det gik også galt, og det er lidt et under, at han ikke blev anklaget for underslæb på næsten 100.000 kr. Men at snyde sine børn??!! 

Og det er også økonomien, der er hovedgrunden til, at jeg i dag ikke har nogen som helst kontakt til min fru moder og min bror, og hans familie.

Reglen var jo, at man ikke stillede spørgsmål til Als gerninger, og det gjorde jeg. 

I sommeren 99 købte min fru moder og AL en computer, et glasbord og en printer på afbetaling. Selvom AL ikke havde nogen erfaring med computere eller var bruger. Og min fru moder kun brugte det på jobbet. Skulle de ha' købt de 3 ting kontant havde det kostet 19.000 kr.

Året efter får min fru moder en endnu bedre computer af sit arbejde. Og firmaet de havde købt den første computer af, ville selvfølgelig ikke tage den tilbage.
Jeg stod for at skulle flytte til Jylland og tilbød at overtage computeren for restgælden (Så sød en datter var jeg!!) Aftalen blev lavet med min fru moder. Jeg fik computeren og printeren med mig, mens de beholdte glasbordet. Glasbordet ville ha' kostet 4000 kr kontant.

Afdrag hver måned cirka 600 kr som jeg overførte til AL som betalte firmaet.
Den gang var jeg på revalidering (Og læste til IT administrator. Gennemførte desværre ikke) men kunne godt klare afdragene.
I 2001 møder jeg så Troels, der er på førtidspension. Vi regner på det, og mener at vi har råd til at flytte samme, hvilket vi gør i maj 2002. I samme øjeblik fik jeg frataget min revalidering og røg på kontanthjælp. Og Troels, der nu boede sammen med én, der potentielt var i arbejde, mistede alle sine personlige tillæg. Av!!

Vi sparede på alt, og jeg kontaktede AL: Om det var muligt at sætte afdrag lidt ned på computeren? Så måtte det tage lidt længere af afdrage. Men AL sagde Nej. Så vi klemte popoen sammen og betalte hver måned.
Imens prøvede jeg, at finde ud af hvordan vi regnede ud, hvornår jeg var færdig med at afdrage og at AL skulle overtage igen (Der var jo stadig bordet inkl renter og renters renter) Jeg spurgte AL mange gange, hvor han bare sagde at det skulel vi nok finde ud af. 

Og så i 2003 slår det mig: Det handler jo om procentregning. Hvor mange procent af startgælden var bordet på, så mange procent af månederne skulle AL betale.

Så 1 juli 2003 ringer jeg til AL og fortæller hvad jeg har fundet ud af.

AL svarer at sidste afdrag faktisk var 1 juni 2003.

Så siger jeg at så vil jeg gerne ha' de 600 kr jeg lige havde overført tilbage.
AL svarer at det kan jeg først få til august.

Hvilket jeg stiller spørgsmål til.
Så spørger jeg om hvad vi så gør med afdragene på bordet, og hans varer at det har han ordnet for længst, så han skylder ikke noget.

Hvilket jeg stiller spørgsmål til.
Startgælden på bordet var 4000 kr med renter og renters renter kostede bordet godt 7000 kr (Hvis det kan gøre det)

Og med min kendskab til deres økonomi, så har han aldrig haft den mængde penge, at bruge til et bord. Og i så fald: Hvorfor har han ikke sagt det, alle de gange jeg har spurgt?? 

Nu blev han vred, og smed telefonen over til min fru moder, som spurgte hvad det handlede om. Jeg forklarede, så godt jeg kunne (Jeg var også lidt ophidset nu)

Hun afbrød og sagde at AL aldrig ville snyde, og at han sikkert sagde sandheden, og at jeg ikke måtte stille spørgsmål til Als handlinger. Så smed hun røret på. 

Og jeg har ikke talt med dem siden!! Husk jeg overtrådte 2 love: At stilel spørgsmål til Als handlinger og, som min fru moder allerede fortalte mig, da jeg var 4 år, og var sur og ville flyttet hjem til min fader: eg måtte aldrig nogensinde undsige hende. Så ville der ikke være en vej tilbage. Det har jeg altid haft i baghovedet. Og det er én af grundene til at jeg aldrig har gjort oprør, eller kan vise min vrede og frustrationer. For det passede jo: Jeg havde gjort det utilgivelige!! 

Hvis jeg skal prøve at forstå Als handling, så tror jeg at det er fordi at min fru moder gerne lavede aftaler om økonomi og at låne penge med os børn, men ofte glemte hun at fortælle hele aftalen til AL.

Så måske AL tror, at jeg overtog computeren for HELE gælden minus bordet, men da han jo betalte første års afdrag, har han måske regnet med at dette var nok.

Eller også er han så vant til at få ret i alle sager omkring os børn, at han er pas i popoen. Og så slipper han for mig. 

Det skal lige pointeres: AL har aldrig gjort tilnærmelser eller været upassende overfor mig. 

Det med ingen kontakt er jeg afklaret med i dag. Min fru moder har kun ham. Og min bror og hans lille familie. Og hvad skulle hun gøre, hvis hun opdager sandheden?? Hun har aldrig selv stillet spørgsmål ved Als handlinger. Og tilgivet mange af hans egoistiske handlinger.
Med min faders opførelse overfor hende, og hendes adoptivfaders opførelse, og hendes biologiske moders opførelse, så må hun vel holde krampagtig fast i den kærlighed hun har.
Så jeg tror på at det er det bedste for alle parter at tingene er som de er.