28-09-2016

Endnu mere blodprop...

Jeg har i mange år haft hævede ben. Især om somemren. På trods af at jeg dagligt får vanddrivendepiller. 

Denne sommer har det været særligt slem. Især højre ben er hævet og har gjort ondt sådan lidt diffust. Huden har været rød og virket som om, der var eksem. Egen læge mente at det bare var sådan det var/ er. 

Natten til torsdag i sidst uge vågnede jeg ved, at sengen var helt våd i benenden. Og hele dagen sev der væske ud af mit ben. Og det gjorde mere ondt end normalt. Torsdag aften ringede jeg så for en sikkerhedsnåls skyld til lægevagten, som sendte en læge herhjem.
Lægen var lidt i tvivl, men endte med, at sende mig til Aabenraa sygehus. Her var de også meget i tvivl. Der blev taget blodprøver, som var helt normale. Lægen mente, at der måske var en blodprop, men det kunne ikke siges sådan umiddelbart, Jeg fik 2 blodfortyndende piller, og blev sendt hjem kl 3 om natten, med besked om at møde kl 10.30 igen til skanning af benet.

Nu blodprøver var normale og lægen var usikker, var jeg tæt på at bare aflyse tiden igen.
Heldigvis kom jeg afsted, for iflg lægen, der skannede, så er der en blodprop i højre ben (Venstre blev ikke tjekket)
Behandling: Kompressionsstrømper i 2 år og blodfortyndende medicin i 6 månder. 

Da jeg ikke får p-piller, er der ingen grund til, at udrede hvorfor jeg fik den blodprop.

Sygeplersken havde ikke nogen strømper liggende i min størrelse, så jeg fik besked om at få en tid hurtigt muligt ved egen læge, for at få taget mål til specieltilpassede Kompressionsstrømper.

Sygeplejersken, ved min læge, havde dog nogen liggende i min størrelse.
Så dem fik jeg på (Jeg går ellers aldrig med strømper og slet slet ikke nylon  )
Og så blev der bestilt hjemmeplejen til, at hjælpe mig på og af med de strømper.

Jeg får i forvejen hjælp 5 min hver formiddag til at sørge for medicin og lidt småting. 

Mandag aften måtte jeg ringe til akutsygeplejersken, for at høre om de kom og tog strømperne af. Det havde de endnu ikke fået besked på, men kom da 5 min senere.
Tirsdag måtte jeg ringe igen, og der var jeg forsvundet i deres skema.
Idag var hun her allerede kl 17??????

Dvs jeg for de møgstrømper på mellem kl 10 og 11 og taget af max 7 timer senere?? 

Jeg er meget allergisk overfor ordet Hypokonder, Og lige nu føler jeg at diagnosen blodprop bare er en slags måske og måske ikke. Og det skader ikke at behandle mig. 

Nu har jeg læst lidt rundt omkring om blodprop i benet, og Netdoktor påstår, at det er farligt, og at man skal indlægges og behandles til de kan se at proppen ihvertfald er ved at opløses. Og at det er mega vigtigt med de strømper. At man skal ha' taget blodprøve jævnligt ved lægen osv..........

Det skal tilføjes at jeg er autist/ asperger, så nogen gange overtænker jeg tingene, og vil ihvertfald gerne ha' ren besked og forklaring. Og hvorfor og hvorfor ikke.

Trist