19-11-2016

Blod, blod og mere blod

Home sweet home. Dvs jeg har været hjemme nogen timer nu.
For godt 2 måneder siden opdagede man, at de smerter jeg havde haft i højre ben gennem hele sommeren, var en fin blodprop. Jeg havde nævnt overfor min læge og min diabetes læge, at jeg synes godt nok, at mit højre ben var meget hævet. Men da de ikke rigtig var interesseret, så slog jeg det også hen. Jeg mener: Jeg er en gammel kone og en anelse ;) overvægtig, så det er vel meget normalt.
Men da mit ben så nærmest smeltede for de 2 måneder siden (Der sev tyk klistret væske ud og nedad benet) så kontaktede jeg lægevagten. Han var nu mere interesseret i at benet var så hævet, så jeg blev sendt en tur omkring skadestuen i Aabenraa. De tog et par blodprøver, og fortalte at der var intet at se på blodprøver, så det var helt sikkert ingenting, men de ville alligevel gerne se mig på Hjerteambulatoriet næste dag. Så jeg blev sendt hjem kl 3 om natten og tilsagt på kl 12 middag.
Jeg var bare så tæt på at aflyse. Jeg mener, der var intet på blodprøver, egen læge havde slået det hen, og ikke meget søvn, når jeg skulle op allerede kl 8, for at bestille transport.
Men afsted kom jeg, og wupti, så var jeg idømt en fin blodprop i benet. Ikke så meget snak, men bare 6 mdr med dyrt dyrt blodfortyndende (Heldigt at helsen i forvejen er så lav, at prisen ikke kunne mærkes på budgettet) og de grimmeste støttestrømper, der kan erhverves, i mindst 2 år. Jubiiiiii..... eller noget.
På grund af mit smukke runde ydre, så har jeg svært ved selv at nå mine fødder, så nu skulle hjemmeplejen kommer hver formiddag, og påsætte de yndelige sexede strømper, og hver aften hive dem af igen. Selvfølgelig lidt opstarts problemer. Fx mente aftenvagten af 5-7 timer med strømperne på, måtte være nok, og så kunne hun lige nu pausen inden hun begyndte runden med at lægge de ældre borgere i seng.
Så jeg måtte ha' fat i egen læge, som mente at det var ok, og der skal jo spares. Og egentlig ville jeg gerne følge ham, og så bevare bare lidt af min sexappeal, men de havde jo sagt i Aabenraa (Af det meget lidt de sagde) at strømperne skulle sidde så længe som muligt. Så jeg ringede og sladrede til dem, og nu skal strømperne så sidde i mindst 12 timer, men....................
Der er altid et men!! Jeg lider selvfølgelig af Polycystisk ovariesyndrom. Kort fortalt: Cyster på æggestokene, så min menses har altid været meget meget uregelmæssig. Max 4-5 gange om året og kun 1½-2 dage. Men pludselig begyndte jeg at bløde voldsomt sidste fredag. Hankøn læs ikke de næste!! Så kraftig at jeg blødte igennem bind med det samme. Og blod blod blod alle steder. På stolen, som jeg må vaske af flere gange dagligt med vådservietter. Og sengetøj. Og trusser. Så mega klamt. Og det fortsatte. Og det blev ved.
Så onsdag ringede jeg til min læges sygeplejerske, og klagede min nød. Hun fik min læge til at ringe til mig. Han svarede sådan lidt henkastende, at hvis jeg ville, kunne jeg da godt komme ned og få taget en blodprøve. Men at jeg skulle være med på, at hvis blodprocenter var over 6, så ville jeg altså blive sendt hjem igen (Spørg lige om han tror at jeg er hypokonder og bilder mig en masse ting ind) Og at det var helt sikkert ikke de blodfortyndende, pissedyre piller jeg fik, der var skyld i det, men nok snarer overgangsalderen, der har sat ind. Jeg tyggede lidt på det, at han havde sagt og ringede så tilbage og sagde, at jeg ikke ville komme derned. 150 kr for taxa (Med al den blødning, kunne det være så inderligt ligegyldigt, om jeg har rollator eller ej)
Der gik 5 minutter, så ringede min læge mig op, og sagde, at han ville sende akutsygeplejersken herhjem til at tage blodprøve og tjekke mig igennem.
Det viste sig så, at min blodprocent lå på 5.8 men det var sådan set ok. Men at jeg skulle spise noget jern og noget leverpostej. Jeg viste hende så, at jeg faktisk spiser masser af jern i pilleform (Blandt andet på grund af min mislykkede fedmeoperation)
Men mens hun venter på prøvesvarene får hun øje på min højre fod. Og wupti, så har jeg også fået en trykning med sår på, på de 2 yderste tær. Så nu må jeg ikke få støttestrømperne på. Tilgengæld kom en sygeplejerske så både torsdag og fredag for at skifte forbinding, og samtidig tage blodprøve for, at se min blodprocent, for jeg bløder stadig voldsomt.
Fredag var blodprocenten så røget ned på 5.3 og hun ringer til min læge, som så indlæger mig.
Kørsel til Aabenraa og op på FAM (Fælles akut modtagelse) og ind til en gynækolog. Lidt pinligt til mode klædte jeg mig af (Selvom afdelingen er nybygget, så er der ikke gjort noget for lidt privatliv i undersøgelseslokalet. Da lægen så min ble, som jeg lige havde skiftet, var han ved, at sende mig hjem med det samme, da der jo næsten ikke var noget blod.
"Heldigvis" gjorde han det ikke, og hævnen er sød...... i det jeg lænede mig tilbage sagde det PLOP, og så måtte der bestilles ekstra rengøring.
Dommen var en muskelknude i livmoderen, og at det nok var alt det blodfortyndende, der havde skylden. Så indlægges, og måske blodtransfusion, hvis de ikke kunne stoppe blødningen. Og måske udskrabning og måske hormon-spiral og måske og måske........
I følge blodprøverne viste det sig, at jeg også havde væskemangel, selvom jeg drikker masser af væske og meget te for tiden. Så 2 liter saltvand i drop. Plus nogen piller, jeg ikke aner hvad hedder, som skal stoppe blødningen
Både min læge og min sygeplejerske havde bedt Aabenraa om også at kigge på foden, nu jeg alligevel var der. Men det var jo fredag og lægen skulle vist hjem. Så det måtte vente. Aftensygeplejersken ville heller ikke skifte forbindingen før en læge havde kigget på det, så det blev understreget, sagde hun, i min journal.
I dag kom en anden gynækolog så, og udskrev mig. Selvom de stoppende piller absolut ikke virker endnu. Og så skal jeg tage halv dosis blodfortyndende, indtil blødningen stopper, så skal jeg op på fulddosis igen.
Så forsvandt hun, og sosu'en kom tilbage og sagde, at hun ville sørge for transport men, at jeg lige kunne få frokost med. Jeg spørger om hvad så med foden. Men det viser sig, at i supersygehuse med alt under et tag, der arbejder man ikke sammen på tværs af afdelingerne (Andet end ved akut modtagelse) Så når jeg er kommet ind med nogen gynækologisk, så kan de ikke også kigge på foden. Men jeg argumentere grundt (Hvordan mon det nu udlægges i journalen denne gang??) så de gik med til at pode foden. Jubiiiiii så får jeg svar allerede tirsdag (Havde de podet fredag, havde svaret været der i dag lørdag) Da hun podede hev hun forbindingen halvt af, og brugte så en del tape på at hæfte den på igen. Altså forbindingen. Ikke tåen. Den hænger stadig fast.
Så da jeg kom hjem ringede jeg til akutsygeplejersken, så de kunne forbinde ordentligt og få smurt med antibiotika-salve.
Jeg har det som sådan ok. Jeg er stadig svimmel og mega tørstig selvom mit blodsukker er fint, og at jeg drikker en masse.
Og jeg bløder stadig ud over det hele. Lidt meget besværligt, når jeg på grund af forbindingen ikke bare kan smutte i bad til undervognsvask hele tiden. Længe leve vådservietter. Og stort tak til min fast person fra hjemmeplejen, der har scoret en hele pakke bleer til mig.

Så nu må vi se hvad blodprøverne viser de næste dage. Og krydse en masse fingrer for at det snart går i sig selv igen....... for det er bare mega klamt lige nu.