16-07-2017

Farvel Frank

Jeg er gået igang med se tv-serien Elementary på Netflix.

eg får mange, rigtig mange aha-oplevelser ved at se tv: Både film og serier. Og de behøver ikke engang at være for tellektuelle ;)

Jeg har undret mig over mig selv de sidste måneder...... Hvorfor bliver jeg ved og ved med at sørge over, at jeg har mistet Frank i mit liv?? Jeg har mistet mange: Min familie, min mand, diverse kærester (Ikke ret mange) både nære og fjerne venner. Og det har været forholdsvis nemt, at sige farvel og så komme videre med mit liv (Omend jeg savner min afdøde mand SÅ meget) men med Frank var venskabet så dybt og naturligt. Han kendte alle mine små og store tanker. Og de allerfleste af mine hemmeligheder.
Men wupti..... så behandler han mig, som om jeg har begået mord eller lign. En straf så stor, at den er næsten ubærlig, men denne ting har han til fælles med sin kæreste: Tavshed og ikke at fortælle hvor eller hvordan det hele vendte på en tallerken.
Men nu er der så gået mere end 3 måneder og jeg er langsomt begyndt, at kunne gemme det væk. Begrave savnet langt væk. Og så bare trække på skuldrene og komme videre. Videre betyder så nok et liv uden en tæt ven igen. Men bekendte er da også udmærket.

Og for at vende tilbage til start: Sherlock sørger over at ha' mistet en nær ven. Og forklarer: Når man ikke har så mange venner, så er det endnu værre at miste een fra så en lille og udsøgt skare Hjerte