31-08-2017

Drikker Jeppe....

Jeg har taget en stor beslutning og jeg er så glad og lettet.. 

Jeg har i mange år haft problemer med søvn. Jeg er glad for at sove, men frygter ikke at kunne falde i søvn. Og så frygter jeg den perioden fra man lægger sig, til at man sover. Uha, jeg kan få mange negative tanker: Om den gang jeg svigtede, og hvis nu jeg havde handlet anderledes og hvis nu og hvis nu og hvis nu... 

En af de vigtigste ting ved at sove, er at min hjerne holder kæft (Udover drømme) Men ellers er jeg altid på!! ”Hænger det billede godt der”, ”Hvad er der i tv”, ”Hov, hvem skriver der?”, ”Vejret er fint”, ”Hvad skal jeg ha' at spise?”, ”Hvor er kattene”, ”Skal jeg se en serie”, ”Hvor er katten sød når han ligger på den måde”, ”Skal jeg ha' købt ind?” ”Jeg skal i bad i aften” ”Hvor var det interessant det de sagde på tv'et i aftes”...... alt sammen imens jeg brodere, læser, hører musik, følger facebook og tjekker nyheder online.

Da Troels levede, skrev hans læge jævnligt sovepiller ud til ham, som jeg så spiste.

Efter Troels' død har jeg så prøvet forskellige ting via min læge..... Beroligende af flere slags. 

For 3-4 år siden begyndte jeg så at drikke. IKKE i løbet af dagen eller aften. Men når jeg skulle i seng. Flere og flere stærke øl (Over 6 %) Indtil jeg var oppe på 6 dåser ( 2liter!!) Een gang om ugen måtte jeg ”feste” som jeg kaldte det. Jeg drak 1-2 flasker billig vermouth blandet op med cola. Det drak jeg lynhurtigt om aften og besvimede så nærmest på sofaen i 3-5 timer. Imens holdt min hjerne helt kæft. Når jeg vågnede, gik jeg i seng og drak de 6 særke øl. Dagen efter havde jeg det selvfølgelig ikke spor sjovt. 

Jeg talte så med min læge, og fik udskrevet en pakke sovepiller, som jeg skulle tage ved behov. Men mit behov var jo HVER aften. Så det var en kamp med lægen hver tyvende dag.
Jeg bad så om en henvisning til Psyk og noget samtaleterapi eller lign. Så jeg kan lære at leve med min hjerne og mine psykiske diagnoser. Men i Haderslev fandtes der dengang ingen tilbud til voksne med Asperger-diagnose.
Men de tilbød at finde ud af om jeg havde en anden diagnose, som de så kunne behandle på. Og så skulle jeg af med al sovemedicin her og nu!! Jeg gik straks i panik og skulle slet ikke af med noget. Og desuden skulle de ikke begynde med nye diagnoser. Jeg har også set Gøgereden (One Flew Over the Cuckoo's Nest ) Ikke at jeg frygter, at de ville give mig Det hvide snit, men diagnoser for diagnosens skyld: Nej tak.

Nåh, så var det tilbage til kampen med min læge, og vi fandt efterhånden et sted, vi kunne mødes: ½ sovepille dispenseret af hjemmeplejen.
Det gik sådan set godt nok. Men hele tiden lå tanken om Hvis nu...... jeg ikke kunne falde i søvn eller vågnede og ikke kunne falde i søvn osv. ?? Så jeg begyndte så småt at koble et par øl på igen, og lidt flere øl og så mange, som jeg kunne drikke uden at brække mig.
Så jeg er oppe på 3 store dåser øl på 7.3 % Det vil sige: Jeg har et par gange fået leveret nogen, der var endnu stærkere, fordi de første var udsolgt. Og ved I hvad?? De smager slet ikke godt!! Så ved siden af spiser jeg kiks eller brød eller slik eller vandmelon, for at få smagen væk. 

En overgang gemte jeg mine øl i kælderen: Og så engang i døgnet gik jeg derned og hentede det antal jeg skulle bruge. Men ikke helt god løsning: For det skete alligevel et par gange, at EFTER at ha' drukket, så mente jeg alligevel, at jeg skulle i kælderen efter en øl mere. Så svimmel og fuld gik jeg alligevel ned og op af trapperne, mens jeg klamrede mig til gelænderet. Det var før, at jeg fik lov til sovepille.

Nu har jeg dem så bare stående i køkkenet, og det har gået fint. Jeg kunne nøjes de 3 store dåser.... indtil for et par måneder siden....... Der fik jeg pludselig lyst til 4 øl (2 liter!!) Det skal dog siges at efter jeg startede på dne halve sovepilel for 2 år siden, har jeg kun 2 gange købt vermouth og inderligt fortrudt det. Men ned skulle de!! 

Det skal tilføjes at Sundhedsstyrelsen nok er meget uenig med mig, men jeg anser mig ikke for at være alkoholiker, som sådan. Netop fordi jeg ikke drikker i løbet af dagen eller aften. Og jeg glæder mig ikke. Jeg er heldigvis ikke fysisk afhængig (Det hænger jeg op på, at når jeg er indlagt, så er der ingen abstinenser overhovedet) Jeg er psykisk afhængig.

Nu har jeg så sagt stop. Jeg er ved langsomt at dø!! Min store overvægt hindre mig virkelig meget nu. Jeg får ondt ved at gå. Jeg kan meget lidt. Var det ikke for min badestol, så kom jeg aldrig i bad. Jeg kan slet ikke stå så længe. Selvom jeg har rollator, så er det alligevel en kamp at komme ud. Der er så heller ikke megen grund til at komme ud. Efter at jeg ikke er bedste venner med min ven mere, så gider jeg ikke Brugerhuset. Både fordi der er røv kedeligt. De andre kvinder vil mig ikke rigtig. Og slet ikke udenfor Brugerhuset. Vi har ikke noget at tale om, og der er ikke mange der gider spille spil eller lign.
Indkøb kan man få leveret til døren osv.......
Jege r på en måde dybt ensom: Jeg har ingen personlige venner, og kun en lille håndfuld gode bekendte. Jeg har ingen familie. Så jeg er bare herhjemme. Jeg har min computer, mine bøger og min musik. Men det er slet ikke sundt, og jeg mærker ofte, at jeg trænger til at tale og snakke med nogen om de indtryk jeg får og har. Og lytte til andres mening. 

Og efter mange tanker og fordi jeg kender mig selv, har jeg fundet en løsning. Jeg VED, at har jeg alkohol i huset, så drikker jeg det. Og jeg VED, at hvis det er her, så kan jeg lave nok så mange aftaler med mig selv. Ned ryger det. 

Jeg har tænkt meget på det. På at jeg skulle få talt med min læge, men jeg var bange for hans reaktion. Jeg fik jo den halve sovepille, for at stoppe med at drikke. Og hvad nu hvis han blev skide sur (Hvilket man vel egentlig ikke ville kunne fortænke ham i) Og hvad hvis han tog min sovepilel fra mig??!!

Men i går onsdag d 30 aug 2017 fik jeg talt med ham og om mine tanke og på min løsning.
Jeg startede med at sige, at jeg faktisk frygtede den samtale. Så jeg bad ham lytte og at prøve at forstå. Og så ævlede jeg bare løs, mens jeg var lige ved at tude. Jeg fortalte om tanker, om min elskede søvn. Om at slappe af, og finde ro. Om min lyst til at der skal ske noget NU!! 

Og han lyttede og han forstod.
Så i aften drikker jeg de sidste 3 øl, jeg har stående (Jeg kan ikke få mig selv til at smide dem ud)
I morgen får jeg en hel sovepille af hjemmeplejen (Som uddeler min medicin) og lørdag starter jeg frivilligt på antabus. Antabus for at sikre, at jeg ikke bliver fristet.

Jeg kan mærke at der er faldet en stor sten fra mit hjerter, og jeg er lettet og glad. Og så må jeg se på sigt, om jeg finder flere kræfter til at komme endnu videre.