19-10-2017

Min personlighed??

Alt det jeg ævlede om igår.... Ikke at blive set, ikke at blive sat pris og især manglende venskaber.....

Det er jo ikke fordi, det er en engangs ting.

Der er bare noget ved mig der ikke kan fungere sammen med andre mennesker.

Rigtig mange, der kender mig lidt, giver gerne udtryk for at de kan lide mig, at de vil være der for mig og så videre, men efter reletiv kort tid, og især hvis de lærer mig bedre at kende, så vender venskab på et eller andet tidspunkt til uvenskab ellrr totalt mangel af følelser eller nærmest til direkte had.

Og det er ikke fordi mine evt læsere her skal få medlidenhed med mig. Stadig, så er det side min ventil, og måske et sted hvor jeg senere kan læse, hvordan jeg har haft de tidligere.

Men folk holder bare ikke længe i mit selskab. Måske fordi jeg er for krævende?? At det er en udfordring af være en del af min verden?? Som en rigtig god, og alligevel distanceret ven skrev forleden: Jeg har intet filter. Jo, hvis jeg koncentrerer mig og er fuldt bevidst om at holde det nede og passe på og tage hensyn, men det kræver SÅ mange kræfter konstant.
Og derfor kan jeg også sige, at en rigtig stor del af tiden er jeg meget tilfreds med at være ene, for så er der ingen, jeg kan såre eller køre træt eller trække på medlidenhed.
Desværre er jeg så så fuldstændig ærlig i mit manglende filter, at jeg sjældent skjuler, at jeg måske også kan være ensom og alene (Det er ikke altid samme ting)

Og de fleste mennesker er jo søde og hjælpsomme (Det ER jeg faktisk også selv) Men igen.... på et eller andet tidspunkt er nok også nok for dem.

Een ting jeg har opdaget, er at hvis der er noget jeg ikke helt forstår eller kan forklare, så kan jeg godt finde på (Ikke med vilje) at lukke af. Også i fuld offentlighed. Eller sammen med de her venner, som måske (Mit eget gæt) ikke forstår at jeg pludselig netop lukker af, måske virker arrogant eller ligeglad. Og netop afvist. Og det ligger jo for alle, at det bedste forsvar er et angreb. Eller ihvertfald spejle den opførelse, som man kommer ud for. Så når de føler sig afvist, så afviser de også.... Og så kan det dælme være svært, om ikke umuligt, at komme tilbage igen.
Det er relativt nyeligt, at jeg har fundet denne sammenhæng, som er logisk nok for mig, når jeg tænker over det.

Også at folk, med god grund, føler, at de har gjort meget for mig. Taget hensyn til mine ejendomligheder. været der for mig osv, og jeg så i min måske lidt søvngængeragtige gang gennem livet, ikke får takket og VIST min oprigtige sætte pris på deres venskab og hjælp.

Jeg ved det ikke..... men det er den bedste forklaring, jeg har her og nu.