20-12-2017

Hypokonder??

Jeg er bange

2016 og 2017 har ikke været et godt år

I september 2016 blev det opdaget, at de smerter, jeg havde haft i flere måneder i højre ben, var en blodprop.

Heldigvis ikke alvorligt. Dommen blev kompressionsstrømper (Støttestrømper lyder bare et grimt ord!!) og blodfortyndende piller.
I november opdagede en hjemmesygeplejerske tilfældigt, at jeg havde fået et tryksår mellem lilletåen og naboen på højre ben. Så henvisning til såramb, og daglig skift af forbinding.
I november fik jeg så og så menustration, der bare blev ved og ved og ved. Da min blodprocent røg under 5 % blev jeg indlagt til obs og i starten af december fik jeg så en blodtransfusion (2 poser) som jeg fik en mindre allergisk reaktion på, så jeg kom til at klø begge ben til blods.

I julen 2016 lykkes det mig også at blive indlagt hele 3 gange: Voldsom kvalme den enegang, juleaften var jeg ved at dåne og anden juledage kom jeg til, at tage det forkerte insulin.

Som en reaktion på blødningen, blev jeg indlagt i februar 2017 og fik brændt slimhinderne i livmoderen i lokalbedøvelse. Men damn, der gjorde av med av på. Men det stoppede blødningen for altid, såd et var meget godt.

Samtidig fik jeg stadig kompressionsstrømper på daglig, og i slutningen af april kom hjemmeplejen til at skubbe højre lilletå af led. Så i maj var jeg indlagt en hel uge med daglig forbindingskift (Stadig sår mellem lilletå og nr 4 tå) og penicilin i drop. En HEL uge!! Er I klar over hvor dyrt cola er på sygehuset ;)

I juli blev jeg indlagt akut og blev opereret for intern brok i maven (Det blev jeg også opereret for i 2014 mener jeg det var)

August til jeg en modbydelig tandpine i en knækket kindtand. Selvfølgelig en fredag eftermiddag, og ingen mulighed for at komme til tabdlægen. Jeg lånte nogen ipren og havde selv stærke panodil. Så mandag måtte jeg indlægges til afgiftning fordi jeg havde taget (Hen over eekenden) 32 panodil.

September blev jeg indlagt akut igen, med tegn på endnu en omgang intern brok, men heldigvis fik den snoet ud af sig selv.

Imens blev jeg ved med at ha' sår på og mellem lilletåen og nr 4. Og det begyndte af blive sort, plus at lilletåen på højre fod. heller ikke gled på plads, så oktober fik jeg amputeret lilletåen.
Og her d 20 dec ser det ud som om at arret er helet fint. Jeg har nu kun en stødabsoberende bandage på........

Men jeg er jo ikke Pernille, hvis der ikke altid er noget....... Så for 3 - 4 uger siden opdagede vi og jeg, at der er kommet en vabel/ sår på venstre lilletå. Hjemmeplejen sendte bud efter akutsygeplejersken, og hun tilkaldte vagtlægen, som mente, at det var streptokokker, og gav mig primcillin igen igen.

Lige nu bliver det forbundet hver anden dag, men lileltåen beslutter sig til om det er ved at være et sår, en trykskade eller hvad det er.

Og så kommer grunden til hvorfor, jeg lige nu er bange........ Jeg er voldsom overvægtig. På trods af at jeg fik en gastrik bypass i marts 2007.

Og det meste af overvægten er en kæmpe stor hænge mave. For nogen år siden opdagede jeg, at jeg har lige som noget meget fortykket hud nederst på maven (Jeg kan ikke se det. Kun mærke det med hænderne) Cirka 20 centimeter i diameter og 2 - 3 centimeter i tykkelsen. Og meget læderagtigt at føle på.
Jeg har regnet med, at det nok var slitage på huden indvendigt eller noget andet lidt pinligt.
Igår spurgte jeg så på en gruppe på facebook, hvor man kan snakke og tale om overvægt...... Men ingen andre har oplevet noget, der minder om.
Heller ikke en god veninde, der selv er fedmeopereret, og som ved ALT om fedme, hvad det kan afsted komme og evt eftervirkninger.
Jeg kom så til at søge på Google........ og det skal man jo ikke. Det har intet med kræft eller lignende (Hvilket jeg heller ikke regnede med) Men det jeg fandt er absolut heller ikke godt......

Heldigvis har jeg en tid ved min læge i morgen, hvor jeg ville tale om noget andet. Om jeg kan blive udredt for de gentagende internbrok, jeg har oplevet.

Jeg er ved at blive skør i hovedet. Al den tid alene. Ikke at se nogen (Andet end hjemmeplejen) Ikke selv at kunne være med i beslutningen om, om jeg vil se nogen.
Min fantasi kan ikke tåle, at være så alene. Så rigtig mange vil kalde mig hypokonder (Inkl mig selv)