01-01-2018

Velkommen 2018

Så startede 2018

Jeg havde en stille aften. Jeg spillede World of Warcraft og spiste lidt lækkert.

2017: Der skete mange ting.
Og mange ting fra 2016 hang stadig ved.

7 indlæggelser på 4 forskellige sygehuse.
3 operationer for 3 forskellige ting.
Men jeg overlevede da igen Smiler stort Ukrudt forgår ikke så let.

Jge har været meget alene. Og har siden marts kun set folk fra hjemmeplejen, behandlere og hjælpere. Og kun mødt private når jeg har været indlagt.
Jeg er ved at blive sær. Jeg har altid ment, at jeg sagtens kunne blive eneboer. Bo langt fra alt og alle. Et lille hus langt ude i en skov eller højt på et bjerg. Eller min egen ø.
Men nu hvor det i næsten et halvt år, ikke har været MIT valg 100 %, så kan jeg godt mærke, at det også kan blive for ensomt.
Og jeg må også indrømme at helbredet nok ikke holder til, ikke at være afhængig af andre og deres hjælp.
Jeg er ved at være gammel og slidt. Men jeg har så også været rundt om Solen 50 gange Vinker Jeg troede aldrig, at jeg skulle nå så langt.

Jeg er stoppet med at drikke!!
Jeg drak for at få ro på mine tanke og mit hovede. Mindst een gang om ugen røg der 2 flasker cinzano (Billig martini) ned. Blandet godt med cola, så det smagte ikke særligt godt.
Og hver evig eneste aften 1½ liter stærk stærk øl. Hver aften. Og så en halv sovepille.
Men i august søgte jeg hjælp ved min læge. Så nu står den på antabus 2 gange om ugen og så en hel sovepille. Og min søvn er blevet meget bedre. Og jeg har det bedre fysisk.
Men ind i mellem (Max een gang om måneden) får jeg dog lyst til at drikke mig sanseløs igen. Til at dulme tanker og følelser. Men antabusen gør, at jeg ikke bliver fristet.
Og jeg VED, at hvis jeg dropper antabusen, så går der ikke mange dage, før jeg igen drikker, så........

De sidste 4- 5 år, har jeg prøvet, at ha' en positiv vinkel på mit liv og min tilgang til livet.
Og jeg arbejder meget med at ha' positive tanker. Jeg har kigget lidt på grundideerne fra Budhisme (Og også den kristne tro) Og på mindfullnes.
Jege r ikek hellig eller tror, at jeg har svaret på alt. Men jeg har det langt bedre. Også min tilgang til min familie. Vi gjorde jo alle, hvad vi kunne med de værktøjer ved har og havde. Og der var ting ved hinanden, som vi andre ikke så.

Min bror og jeg levede hvert vores liv. Og oplevede ting og indtryk, som den anden ikke så. Og det samme med min moder. Jeg holder stadig på, at der ikke skal etableres kontakt. For hvad skulle det hjælpe??? Tingene kan ikke laves om. Og ingen har noget ud af at blive bebrejdet eller at føle skyld eller skam over noget, der stadig ikke kan ændres.
Det er der, jeg er........ synes jeg :D At acceptere. Ikke bare min fortid, men også de andres.

Desværre er min moder blevet syg. Og er på plejehjem nu. Min broder kontaktede mig kort i starten af november. Jeg håber, hun får den pleje, hun har behov for, og at hendes mand og min broder er der for hende. Og jeg håber, at min broder får den hjælp og støtte han sikkert har behov for.
Jeg sendte hende et julekort kort før jul, men det er aldrig nået frem. Plejehjemmet kontaktede mig før nytår for, at sige at modtageren er dem ubekendt.

Jeg har ikke min allerbedsteste bedste ven i mit liv mere. Vores veje skildtes i marts. Jeg har været ked, vred, frustreret og forvirret. Men nu..... er jeg glad. Så vidt jeg ved, så har han det godt. En sød kæreste, som vil ham det godt. Nye venner og nye oplevelser.
Så efter rigtig mange tanker, så accepterer jeg også dette. Uden vrede og bebrejdelser. Jeg er bare glad på hans vegne :)

Jeg er taknemmelig for dem, der hjælper mig, når jeg mangler. Og som støtter mig når jeg har brug for at nogen lytter.

For at vende tilbage til starten med ensomhed....... Jeg kan godt mærke, at jeg skal passe på, ikke at blive for ensom. Ikke at trække mig for langt tilbage, for jeg bliver nærmest bange, når nogen, uden for behandler området, viser mig venlighed, eller jeg ved ikke..... kigger mig i øjnene og virke som om, at de gerne vil mit venskab.
Jeg er ikke god til venskab. Og efterhånden kræver det for meget. Ikke at jeg er doven, men at skulle lukke et andet menneske ind. Høre på vedkommende, føle glæde, og overskud, og en masse ord, jeg ikke kan sætte ord på (Lyder det forvirret?? :D ) Og så hele tiden være varsom med at vise det. Passe på ikke at blive for begejstret. Ikke lukke det hele ud. Være varsom, veje sin ord hele tiden. Være på og ikke på. Bekymringen for at være for meget, vise tillid, ikke at give nok, at give for meget. Være for overvældende.
Det er meget for andre at rumme. Det er meget for mig at rumme.

Så nu........ mit behov er at være positiv. Rose andre. Gøre andre glade. Sige og gøre positive ting. Prøve kun at se og tage det positive til mig.

Det er ikke altid nemt. Især ikke med det nu overstået kommunalvalg. Ikke altid nemt at forstå andre folks velg. Hverken politisk eller valg i livet osv. Men vil jeg selv rummes, så må jeg også rumme andre. Og deres valg ..........

Godt nytår til alt og alle Hjerte