18-01-2018

Øv bøv

Jeg skulle ha' været til møde på Rådhuset i dag.
Et møde om at få en bostøtte igen.
Men det blev pludselig for meget.
Ud over mig, så skulle 2 visitatorer (Som jeg faktisk talte emd allerede i nomvember) chefen for bostøtterne (Som i maj kom frem til, at jeg slet ikke var asperger eller havde en diagnose alligevel) og så Haderslev kommunes autisme/ asperger-konsulent, være til stede.

Og det kunne jeg slet slet ikke overskue, så jeg skrev en mail i nat, om at jeg aflyste.

Jeg forstillede mig det møde, og hvem skulel jeg henvende mig til, hvem vilel bare sidde og vurdere, og hvem mener hvad, og hvad hvis de igen begyndte at trække noget ned over hovedet på mig.

Men nu sidder jeg selvfølgelig og banker mig selv oven i hovedet. Jeg er en voksen kvinde!! 
Så jeg burde kunne klare mig selv. Og sådan et lille møde må da være til at overskue. Og en helt masse andet.

Lige nu har jeg allermest lyst til, at trække min ansøgning helt tilbage. Og så bare gemme mig i min hule........ skrive og snakke og diskutere på nettet, og se folk fra hjemmeplejen. Det er også det nemmeste, og på den måde bliver jeg ikke såret, og jeg sårer og svigter ikke en masse andre på den måde.

Jeg hverken tror på kærlighed eller forelskelse rettet mod mig. Og venskab stoler jeg aldrig 100 % mere. Aldrig mere nogensinde.

Uanset hvor meget jeg giver, så er det aldrig helt nok.